International transportstøtte til ny musik og lydkunst

NB: English versions can be downloaded from the left menu

Ansøgningskriterier og retningslinier:
SNYK yder økonomisk tilskud til international musikformidling inden for SNYK’s genreområde, dvs, ny:
- Kompositionsmusik
- Lydkunst
- Electronica
- Improvisation og performance med lyd som bærende element

Den årlige pulje udgøres af den årlige, øremærkede bevilling fra Statens Kunstråds Musikudvalg til International Transportstøtte. Tilskuddet gives til international transport i forbindelse med i Danmark bosiddende udøveres koncerter og aktiviteter i udlandet og danske koncertarrangørers præsentation af udøvere bosiddende udenfor Danmark. Af hensyn til puljens størrelse bevilges billigste direkte rejse fra destination til destination.

Ansøgninger behandles af SNYK's Transportstøtte og ISCM-udvalg (TRIM), og skal som minimum indeholde udfyldt ansøgningsskema og de på skemaet nævnte bilag.

Kriterier
Koncerter skal som udgangspunkt honoreres af den udenlandske eller danske koncertarrangør.
SNYKs logo skal bruges i al kommunikation vedrørende bevilgede projekter. Logo kan downloades på SNYKs hjemmeside.

Ansøgning og frister
Ansøgningen indsendes digitalt. Ansøgningsskema og bilag som PDF samt lydfiler som vedhæftede MP3 filer eller direkte links til filer på internettet.
Ansøgningen skal indsendes inden projektets start
Efter projektets afslutning indsendes en kort rapport om projektets udbytte. Rapportskema på www.snyk.dk skal benyttes.
Bevilget tilskud udbetales efter endt rejse ved indsendelse af rapport og kopi af bilag senest 1 måned efter projektets afslutning. Det bevilgede tilskud reguleres i forhold til de faktiske transportudgifter inden for det bevilgede beløb.

Ansøgninger om transportstøtte behandles 5 gange årligt.
I 2012 er fristerne:

- 1. februar klokken 12.00
- 1. april klokken 12.00
- 1. juni klokken 12.00
- 1. september klokken 12.00
- 1. november klokken 12.00

Send ansøgningen til snyk(a)snyk.dk

Ansøgninger behandles af SNYK's Transportstøtte- og ISCM-udvalg (TRIM). Udvalget består af tre af SNYK eksternt udpegede medlemmer. SNYK's leder er sekretær for udvalget. Svar kan forventes inden for 1 måned efter ansøgningsfristen.

Genreorganisationerne er i løbende dialog sig imellem og med Kunststyrelsen for at sikre optimale ansøgnings-betingelser på tværs af genrer. En ansøger kan ikke søge flere af genreorganisationerne til samme projekt. Vi forbeholder os desuden retten til at videresende en fejlplaceret ansøgning. Hvis du får administrativt afslag med den begrundelse, at din ansøgning hører til i en anden genreorganisation, vil SNYK gå i dialog med ansøgeren og sende den oprindelige ansøgning videre til behandling i rette genreorganisation eller i Kunststyrelsen.