SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
Bliv del af nordisk netværk om publikumsudvikling
SNYK og Dansk Komponist Forening har sammen med søsterorganisationer i Norge og Sverige dannet et netværk for publikumsudvikling. I august 2009 initierede vi netværket ved et seminar under Happy Nordic Music Days 09. Britiske Heather Maitland, der er specialist på området, var moderator og oplægsholder. Ved seminaret deltog en række koncertarrangører fra de tre lande.
Seminar under Happy Nordic Music Days
Seminaret foregik 21. august 2009 under den nordiske ny musik festival Happy Nordic Music Days i Oslo. Proceskonsulent og specialist i publikumsudvikling Heather Maitland holdt indledende oplæg og var moderator. Tre ny musik-arrangører præsenterede deres projekter og relevante temaer blev diskuteret i grupper og plenum.
Bag netværket
Bag Nordisk netværk for publikumsudvikling de fire nordiske organisationer SNYK (DK), Ny Musikk (N), RANK (S) og OPEN (S). Formålet er at integrere publikumsudvikling på flere måder i det daglige og på sigt at hjælpe koncertarrangører i Norden med at skabe og udvikle kontakten til forskellige publikumsgrupper.
Vid hvem dit publikum er
Samtidsmusik anno 2009 dækker over mange musikalske udtryk på tværs af genrer. Det sammensatte, mangefarvede musikfelt kræver en ny form for publikumsarbejde og en systematisk bevidsthed om, hvem publikum er. Denne viden er med til at forme indholdet i koncerter og arrangementer og i måden at kommunikere på.
Skab langsigtede relationer til publikum
Begrebet publikumsudvikling – ”audience development” – er udviklet i England, hvor det er et etableret. Det handler ikke blot om at få solgt flere stole i salen, men i højere grad om at integrere kommunikation og produktion. Målet er at skabe langsigtede relationer til publikum og vække nysgerrighed og interesse for det, man laver. Publikum skal gerne vende tilbage, sprede budskabet og engagere sig.
Sine Tofte Hannibal er SNYK's koordinator af Nordisk Netværk for Publikumsudvikling. Kontakt os for flere oplysninger.