Goodiepal (1977)

Goodiepal the Aarhus Warrior

Komponisten, musikeren og multikunstneren Goodiepal er kendt for sin banebrydende tænkning og provokerende musikalske koncepter. Nogen vil sige at manden er gal - andre at han er genial.
Rasmus Holmboe
Om kapitlet 

Rasmus Holmboe introducerer i dette kapitel komponisten Goodiepal, der skriver musik, der ikke kan spilles, og mener vi begrænser computerens kunstige intelligens. Det, og meget mere, er der at fortælle om Goodiepal. Som man måske allerede har regnet ud, er nærværende kapitel ikke en vanlig gennemgang af et musikalsk værk, fordi det bare ikke er muligt at analysere Goodiepals værker ud fra allerede eksisterende skabeloner. Til gengæld åbner en gennemgang af Goodiepals ”Mort Aux Vaches Ekstra Extra” op for mange musikfaglige diskussioner bl.a. den om "værkbegrebet".

Dette er ikke i sig selv et usædvanligt emne at kaste sig over som konceptuel kunstner. En stor del af den moderne musik kredser netop om, eller udfordrer dette værkbegreb på den ene eller den anden måde. For hvad er et værk, hvad er klassisk musik, avantgarde, elektronisk musik? Hvad er kunst? Goodiepal udfordrer hele den klassiske tradition og parnassets indforståede holdning til hvad der er god kunst. På mange måder er Goodiepal en moderne futurist, og nutidig avantgardist. 

Udover en gennemgang af de tanker der ligger til grund for Goodiepals arbejder, indeholder kapitlet youtube-videoer og mange andre referencer. Kapitlet egner sig til mindst en dobbeltlektion udelukkende i selskab med Goodiepal, alternativt kan det bruges som en nutidig reference til et forløb om avantgarde, futurisme, eller som en konceptuel vinkel til et forløb om elektronisk musik. 

Intro 

I foråret 2010 stjæler komponisten, musikeren og multikunstneren Goodiepal sammen med Poul Erik Vejgaard og DJ Hvad (aka Kid Kishore) fra kunstnergruppen Sygnok, en dyr digital effektmaskine fra Det Jyske Musikkonservatoriums Institut for Elektroakustisk Musik (DIEM) i Aarhus. En Eventide H8000 til en værdi i omegnen af 40.000 kr. Gruppen modificerer eller – om man vil – hacker angiveligt maskinen, med det formål at forbedre den, inden den skal tilbageleveres til konservatoriet. Hvad der siden sker med effektmaskinen, nu omdøbt til Sygnok Komputer 1, er uvist. Den kommer under alle omstændigheder ikke tilbage til konservatoriet. Ifølge Sygnok og Goodiepal er maskinen solgt til en anonym belgisk computerprogrammør for 250.000 kr. Salget skal ifølge gruppen bruges til at ”skaffe midler til videre autonom forskning og formidling af Det Radikale Computermusik program. Det første nordiske alternativ til kontemporær vestlig akademisk musik i hvem ved hvor mange år”1. Alt dette fortæller de i en serie kontroversielle videoer på YouTube blandt andet CANCER MATRIX – SYGNOK COMPUTER 1 og Eventide H 8000 – FRISK HACKET MUSIKUNDERVISNING. I disse videoer er der skruet kraftigt op for en krigerisk visuel symbolik, der blandt andet inkluderer hagekors, brændende bygninger, tilsyneladende sindssyge, vildelse eller besættelse, muslimsk terrorisme og meget mere.

Tyveriet markerer en retorisk og reel optrapning af den krig musikeren, komponisten og multikunstneren Parl Kristian Bjørn Vester, der blandt meget andet er kendt under navnene Goodiepal og Gæoudjiparl van den Dobbelsteen, har ført mod DIEM siden 2008. Retorisk fordi videoerne optrapper det voldelige lyd- og billedsprog, og reelt fordi kriminelle elementer, både tyveri og hacking, nu føres ud i virkeligheden, hvilket blandt andet medfører en politianmeldelse af Goodiepal fra konservatoriet i Aarhus. Samtidig markerer det en foreløbig kulmination på Goodiepals kunstneriske projekt Mort Aux Vaches Ekstra Extra (Herefter MAVEE). En kulmination, der yderligere følges op i november 2010 med udgivelsen af lp’en Gæoudji Sygnok - Mort Aux Vaches Extra Ekstra – Route 66 Eksperimentet. Pladen udkommer i 500 eksemplarer og i hvert eksemplar er der indlagt en (ægte) femhundredekroneseddel signeret af Goodiepal – angiveligt pengene fra salget af effektmaskinen. Pladen rummer også henvisninger til over tretten timers ”musikalsk guerilla underholdning”,2hvoraf langt det meste udgøres af såkaldte MAVEE objekter. Dem vender vi tilbage til nedenfor.

Baggrunden for konflikten er at Goodiepal fra 2004 til 2008 underviste på DIEM i æstetik, komposition og den moderne computermusiks historie. Han var ansat som timelærer blandt andet på baggrund af sin store og velansete kunstneriske produktion fra 1990’erne. I denne periode blev han dels opfattet som en højprofileret fornyer på den internationale undergrundstechnoscene, og dels arbejdede han med reklamejingler til TV og til større multinationale selskaber. I 2008 blev han imidlertid ’gået’ fra jobbet på DIEM. Hans timelærerstilling blev opslået som en fastansættelse, men da han fik afslag på sin ansøgning, valgte han at gå. Et afslag, der ifølge ham selv, bundede i at hans undervisning var for radikal for konservatoriet. På Goodiepal Black Heart for Scandinavia - Future Shock (MAVEE OBJECT) erklærede Goodiepal efterfølgende krig mod Konservatoriet. Den radikalitet, som Goodiepal mente var for meget for konservatoriet, kom blandt andet til udtryk i kompositions-spil-scenariet MAVEE, som Goodiepal udviklede, mens han var ansat på DIEM, og som han underviste sine studerende i.

Igennem hele ”krigen” er Goodiepal stærkt selviscenesættende – sådan som det tydeligt fremgår af diverse lyd- og videoklip på internet. Denne selviscenesættelse har ganske givet skaffet ham mange modstandere, ligesom mange har afskrevet hans projekt som galmandsværk, forsmåenhed, kejserens nye klæder, personlig promovering eller antikunst. Ud fra en bredere kunsthistorisk betragtning, er det han gør dog ikke så kontroversielt. Han indskriver sig derimod i hvad man kunne kalde ’en avantgardens tradition’3, hvor han inddrager sin egen person i sit kunstværk, og derved blander fiktion og virkelighed på måder, der gør det vanskeligt for kritikken at håndtere hvad der er hvad. Denne udvikling er inspireret af performancekunsten og ses også hos så forskellige kunstnere som fx Andy Warhol, Carolee Schneeman og Sophie Calle eller lokale eksempler som Jørgen Leth og Das Beckwerk. I samme historiske ramme kan også den signerede femhundredekroneseddel ses som en direkte reference readymaden og et af avantgardehistoriens mest berømte værker, nemlig Marcel Duchamps Fountain, et urinal, der var vendt om og signeret med det fiktive navn R. Mutt.

Denne klare anvendelse af forskellige avantgardehistoriske inspirationer og strategier er medvirkende til at MAVEE-projektet stiller spørgsmålstegn ved vores normale begreber om kunstværker og kunstnere, og disses funktion og betydning. I sin yderste konsekvens kan MAVEE gennem sin bevidst vildledende og åbne karakter også opfattes som en kritik af logikken og rationaliteten, hvorved det også er begrebet om hvad sandheden er og hvordan den kan erfares, der gøres ustabilt og dermed kritiseres. Dette uddybes nedenfor.

Værkgennemgang 

Mort Aux Vaches Ekstra Extra

Mort Aux Vaches Ekstra Extra er ikke stykke musik, som en bestemt komponist har skrevet eller nogle bestemte mennesker har spillet. Det har ingen slutning og ingen begyndelse i traditionel forstand. Man kan ikke lytte til det. Det er blevet aldrig indspillet, for det kan ikke foregå i lineær tid, sådan som musik normalt gør. Man kan ikke analysere det på traditionel vis ved at identificere, klassificere og strukturere elementer ud fra begreber om enshed eller forskellighed. Faktisk er det ganske betegnende at det er nemmere at tale om hvad det ikke er, end hvad det er. Derfor kan en fornuftig måde at afgrænse det på, være at sige at det for nuværende udgør netop grænsen for vores opfattelser af hvad musik (i særdeleshed elektronisk musik) overhovedet er for noget.

Helt konkret er elementerne i MAVEE:

a) en skolebog (Mort Aux Vaches Ekstra Extra), der dels består af skabeloner man kan klippe ud og lime på de musikalske objekter, og dels et antal blanke sider, som ’eleven’ skal udfylde med sin komposition. (Se Snappidagg 05 til Snappidagg 20 for eksempler på udfyldte skolebøger. Find dem her)

b) en række musikalske objekter, MAVEE OBJECTS, der findes både i fysisk form, som vinylplader i forskellige udformninger (se bl.a. Snappidagg 21-24 og Snappidagg 27-30), eller som lydfiler, der kan søges på YouTube og vimeo.com. Antallet af musikalske objekter er stadigt voksende.

c) nogle billeder på internet (søg efter Snappidaggs på flickr. Antallet er stadigt voksende) og

d) en vejledning/brugsanvisning (The Official Mort Aux Vaches Ekstra Extra Walkthrough oprindelig udgivet på kassettebånd i 2008 og/eller bogen Radical Computer Music & Fantastisk Mediemanipulation, der er en transskription af Walkthrough’en. Et sammenklip af de to findes her).

Lyden på de musikalske objekter er bevidst klichefyldt, monoton og ofte technopræget musik – ofte med tale henover. Herudover har de typisk en konkret form (en puslespilsbrik, en tåre, Amerika, en rundsavsklinge m.m.), der er betydningsladet. Dette skal understrege at det ikke er de musikalske objekter, der er ’musikken’ i kompositionen. De er derimod kulturelt ladede objekter med forskellige, allerede indlejrede, betydninger (hvor deres konkrete form altså også er betydningsbærende), der kan anvendes som byggesten i kompositionen.

Af Walkthrough’en fremgår det at MAVEE er et kompositionsspilscenarie, der går ud på at placere to eller flere af de musikalske objekter i forhold til en komponist (altså eleven, der udfylder bogen), som samtidig udgør kompositionens centrum. Objekterne vil nu pga. deres kulturelt ladede ’tyngde’ trække i forskellig retning – væk fra centrum. Dette vil efterlade komponisten i midten, i et forsvindende lille punkt, der endda bliver mindre desto længere eller hårdere objekterne trækker. Det er dette forsvindende lille punkt eller dette vakuum, som komponisten efterlades i, der skal noteres i skolebogen. Og det er denne notation, der udgør kunstværket. Musikken er med andre ord konceptuel og det er, ifølge Goodiepal, ligegyldigt hvordan den endelige komposition lyder, faktisk er det endda irrelevant at forsøge at realisere den musikalske notation til klingende musik, da det er selve notationen, der er det væsentlige. Mere herom nedenfor.

Eksempel på en Snappidagg. 

Gesamtkunstwerk, spilscenarie og kritik

Man kan kalde MAVEE en slags musikalsk Gesamtkunstwerk, der er udspiller sig omkring personaen Goodiepal og som blandt andet udmønter sig i det kompositions-spilscenarie, der beskrives i Walkthrough’en. Et scenarie, der altså tager form som et undervisningsmateriale i såkaldt Radikal Computermusik, med det erklærede formål at bringe utopien tilbage i den elektroniske musik.

Den utopi, Goodiepal gerne vil genindføre, er fremskridtstroen: håbet om det radikalt fornyende og troen på at man reelt kan forny musikken. Et ønske der har slægtskab med futuristernes ideer i starten af det 20. århundrede. Han mener at fremskridtstroen tidligere var drivkraften bag den elektroniske musik, men at den nu er forsvundet. For hvor futuristerne troede på maskinen som en reel fornyer af verden, er den, ifølge Goodiepal, blevet til det modsatte. Elektronisk musik er (næsten) altid lavet på en Apple-computer, den er (næsten) altid i stereo, den bruger (næsten) altid lyde, der allerede er i computeren (keyboardet, sequenceren eller hvad man nu måtte bruge), og den bevæger sig altid fra A til B i tid, og fra venstre mod højre på computerskærmen. Derfor er den musik, der hævder at være den nyeste og mest avancerede elektroniske musik, slet ikke længere fornyende eller radikal. Den kan kun det, som computere allerede er i stand til og er begrænset af en lang række æstetiske og teknologiske konventioner, der er udviklet af fortidens elektroniske musik og af dem, der opfinder og fabrikerer computere og andet isenkram, der anvendes i musikproduktionen. For at lave musik i dag, der er reelt fornyende, mener Goodiepal at man må forkaste disse konventioner og ikke komponere på teknologiens præmisser.

Måden at gøre det på er, ifølge Goodiepal, ved at udfordre ideerne om intelligens og i særdeleshed kunstig eller alternativ intelligens. Han tror på at der findes flere, grundlæggende forskellige, former for intelligens. Vandets, elektricitetens, menneskets osv. og at disse ytrer sig i netværk. Gennem de sidste 50 års historie har vi altid fået at vide at den kunstige intelligens, computerens egen intelligens, er lige om hjørnet. ’Så snart den er udviklet bliver computeren i stand til at tænke selv, og måske endog bliver klogere end vi selv er’. Denne science fiction-myte er dog ikke blevet realitet endnu. Ifølge Goodiepal er det ikke sket fordi mennesket kommunikerer med computerne, som om vi selv var computere. Al kommunikation med computerne foregår på computernes præmisser, som binær kode eller som informationer computeren umiddelbart kan scanne, lagre og ’forstå’. Dette mener Goodiepal er respektløst over for teknologien, i fald den virkelig skulle rumme en alternativ intelligens. Det ville være langt mere hensigtsmæssigt at tale til teknologien som til mennesker, for på den måde at lære computerne noget, de ikke allerede kan i forvejen. Derfor går en stor del af spilscenariet ud på at ’scramble’ informationen, så computeren ikke kan scanne den. På denne måde mener Goodiepal at den elektroniske musik kan blive udfordrende både for mennesket og for computeren.

Med andre ord går kompositions-spillet ud på at udfordre computerens alternative intelligens til at udvikle sig. Det gøres ved at lægge fælder for computerne, sådan at de ikke umiddelbart kan forstå hvad musikken (eller spillet) går ud på. Derfor er det en del af Goodiepals strategi at give modstridende oplysninger, være bevidst vildledende, anvende logikker der udfordrer almindelige forestillinger om logik, være irrationel osv. – således at teknologien skal anstrenge sig for at forsøge at forstå menneskerne. Kun på den måde mener Goodiepal at vi kan udvikle en egentlig kunstig eller alternativ intelligens, der er computerens egen, og kun på denne måde kan vi dermed opretholde eller genindføre en futuristisk utopi om fremskridt i computermusikken.

I ovenstående ligger der selvfølgelig også en bidende kritik af den eksisterende elektroniske musik, der ifølge Goodiepal er reaktionær, fordi den er så afhængig af den binære computerlogik, at den ikke er i stand til at forny sig selv radikalt. Ved at tage afstand fra mange af tidens højprofilerede elektroniske komponister, lægger han dog i lige så høj grad implicit afstand til sin egen tidligere elektroniske produktion, der i dette lys også må ses som værende konventionel. En anden kritik, som også ligger i projektet, er udfordringen af de sociale og økonomiske strukturer, der fungerer inden for den elektroniske musik. Goodiepal har opgivet sin egen position som komponist – for at dele den med eleverne. Lærebogen (og MAVEE i det hele taget) er et sæt elementer, der er stillet til rådighed af Goodiepal, men kunstværkerne bliver først realiseret, når hans ’elever’ anvender materialet eller – om man vil - spiller spillet. Hermed kritiseres de institutionelle rammer for den elektroniske musik ved at det ikke længere er komponisten, der står som ophavsmanden til værkerne.

Endelig vil Goodiepal også udfordre begrebet om partituret og om den musikalske notation. Det er kendetegnende for den elektroniske musik at partituret ikke længere eksisterer. Det er blevet overflødigt fordi man laver musikken direkte på computeren. Derfor kan partituret netop anvendes til at udfordre computermusikken. Historisk har konventionen været at komponisten skrev et stykke musik ned i et partitur, som musikerne så efterfølgende kunne spille. Denne konvention vil Goodiepal lave om. I MAVEE har han allerede lavet musikken (de musikalske objekter), mens det egentlige kunstværk, det som hans elever skal medvirke til at udføre, realiseres i en notation – i et partitur. Kravene til denne notation er at den for det første ikke må bevæge sig lineært fra A til B (vi husker at det var sådan den konventionelle computermusik opererede – og også sådan et konventionelt partitur jo læses) og at den for det andet skal være ulæselig for en binær erkendelsesform (som computeren).1 1960’ernes og 70’ernes grafiske partiturer har i denne forbindelse været et forbillede og inspiration for Goodiepal, bl.a. Cornelius Cardews Treatise, som han betegner som et mesterværk inden for grafiske partiturer. Selvom der er et klart forløb fra A til B i dette partitur, er det kendetegnende at sammenhængen mellem de visuelle former og den musik der kan realiseres på baggrund af dem, ikke udgør et almindeligt repræsentationsforhold, hvor partitur og musik afspejler hinanden på logisk vis. Derimod er det arbitrært og op til den enkelte musikers associationer og forskellige former for mere eller mindre logiske eller ulogiske fortolkninger af de grafiske former.

Det endelige værk i MAVEE er altså partituret – eller rettere den mængde af partiturer som spilscenariet har produceret og til stadighed bliver ved med at producere. Og den klingende musik (de musikalske objekter), som Goodiepal har lavet går forud for disse værker.

Opsamling

Som en slags opsamling eller afrunding på ovenstående, handler Goodiepals Radikale Computermusik i værket/spilscenariet MAVEE om nedbryde vante tankegange og strukturer inden for den elektroniske musik og i bredere forstand i det samfund, som musikken er en del af. Det gøres fra en position (delvist) udenfor den musikinstitutionelle ramme, men dog en position, der allerede nu i stigende grad er ved at blive accepteret i bredere kunstinteresserede kredse. Dermed udgør MAVEE en væsentlig kritik af vores gængse begreber om musik, i særdeleshed elektronisk musik, det musikalske kunstværk og af de sociale og teknologiske strukturer, der omkranser musikken. Det er altså både et æstetisk og et socialt/politisk projekt, der lægger sig i forlængelse af – og tydeligvis er inspireret og bevidst om - det 20. århundredes avantgardetraditioner. Netop referencen til avantgardisterne og særligt futuristerne, betoner det utopiske i projektet, men den utopi Goodiepal taler om, er belært af erfaringen og informeret af historien. Samtidig har Goodiepal bragt sig selv i en outsiderposition, der har muliggjort hans kritik, der ikke bare angår den tidligere elektroniske musik, men også de institutionelle rammer, der betinger den.2

Det er kendetegnende for Goodiepals måde at kommunikere på at al information er ’scramblet’. Dette er særligt gældende for de musikalske objekter og for lyd- og videofiler på internet, men også når man ser en af hans undervisningslektioner, kan det være svært at forstå hvad der siges, eller sammenhængene i det der siges – eller under alle omstændigheder få det hele med. Det synes at være et vilkår at der er en høj grad af redundans i informationen – en redundans, der både er en del af værkets pointe, samtidig med at den understreger det excentriske ved Goodiepals persona. Gennem denne excentriske væremåde er det samtidig tydeligt at Goodiepal er stærkt mediebevidst og at dette gennemsyrer hele hans praksis. Her er forbindelsen til hackerkulturen naturligvis helt central, da man her ofte modarbejder systemerne med systemernes egne midler. 

MAVEE foregår decentralt og på mange forskellige platforme. Denne fremstilling er skrevet på baggrund af et udvalg af materiale, der har været tilgængeligt på internet på et givent tidspunkt. Da værket endnu er uafsluttet, vil andre (og/eller) fremtidige fremstillinger kunne beskrive værket anderledes eller komme til nye konklusioner. Dette synes at være helt i Goodiepals ånd, og et vilkår ved den måde værket fremstilles på.

Perspektiveringer

I MAVEE ligger der naturligvis en mængde relevante perspektiveringer, både i en snæver musikalsk terminologi og i bredere kunsthistoriske og/eller samfundsteoretiske rammer. For det første diskussionen om hvad musikalske kunstværker – eller i bredere forstand kunstværker i det hele taget – er for størrelser.

  • Er det udelukkende den klingende musik der kan være musikalsk materiale, eller kan også konceptuelle problemer, som angår musikken, betragtes som musikalske? I lyset af sådanne spørgsmål kan Fluxus bevægelsen (wiki) 3 i 1960’erne kan ses som en vigtig historisk forløber for og pendant til Goodiepals praksis.
  • Er kunstværket udelukkende en genstand der er mål for nydelse eller kontemplativ æstetisk fordybelse, eller kan det også bestå af fx information, eller viden slet og ret? Denne diskussion vedrører kunstens funktion i samfundet og dermed både forholdet mellem det skønne og det sublime (jf. Kant), samt diskussioner om (og hvorvidt) kunsten kan betyde noget ud over sig selv.4
  • Er provokationen med til at drive rammerne for det musikalske kunstværk videre?5 Er Goodiepals praksis relevant for aktuelle musikalske problematikker, eller er det nærmere noget, der vedrører performancekunsten?6
  • Hvad er i det hele taget musik? Ved at indføre stilhed, tilfældighed og ubestemthed som kompositionsprincipper fjernede John Cage sammenhængene mellem lyde som konstituent for den musikalske oplevelse og forskød fokus mod publikums lytning, som den aktivitet der kunne udgøre det musikalske kunstværk7. Er det anderledes at forstå John Cages ’silence’ (forstået som ikke-intention), end det er at forestille sig en musik, der er rumlig og ikke tidslig, sådan som Goodiepal gør? Her er det relevant at tale om hvordan vi definerer ting. Man kan påstå at Cages negation af musikbegrebet (forstået som bestemte sammenhænge mellem bestemte lyde) trods alt var en positiv negation, da den åbnede op for at man kunne lytte til nyt materiale på nye og fordomsfrie måder. Findes der samme typer af positive negationer i Goodiepals praksis?

Dernæst er der en erkendelsesmæssig diskussion (som også vedrører kunsten og musikken). Ifølge Goodiepal har poesien (og dermed vel også musik og kunst i bredere forstand) mulighed for at tale bagom logikken. Det er en særlig erkendelsesform, der ikke er lineær, progressiv eller taksonomisk, men lige præcis det modsatte. Forstået i denne kontekst synes MAVEE at gøre en særlig dyd ud af at påpege, at ikke al viden og information eller alle former for viden og information lader sig abstrahere eller systematisere. Men at kunstnerisk viden og den menneskelige hjerne derimod godt kan være kaotisk og/eller irreducibel (det er det særlige vi mennesker kan).

Goodiepals projekt rummer også en stærk politisk dimension. Som i al pirat- og/eller hackervirksomhed, er der et element af kritik af statsmagternes og kapitalens overvågning af individet kontra dettes muligheder for fri viden, retten til at dele filer og for beskyttelse af personlige oplysninger på internet. I MAVEE kommer dette til udtryk i forsøget på at undvige eller udfordre maskinerne. I Walkthroughen er der fx direkte opfordringer til hvordan man undgår at blive registreret på overvågningskameraer. For politiske partier som Piratpartiet handler problematikker som disse, om helt basale menneskerettigheder i det post-digitale samfund.

Goodiepals seneste aktiviteter kan følges på www.denfri.dk, hvor han selv ’blogger’, og hvor kunstkritikeren Michael Jeppesen bl.a. beskriver Goodiepals forsøg på live-hacking af pengesystemet og pengebegrebet i form af checkfalskneri, der muligvis ikke er ulovligt eller falsk.

  • 1. Eksempler på ’løsninger’: Snappidagg 54 til Snappidag 58, samt Snappidagg 63 til Snappidagg 65
  • 2. Den teoretiske fundering af avantgardebegrebet i Peter Bürgers indflydelsesrige Theorie der Avantgarde fra 1974 (Bürger, 1974) arbejder en skelnen mellem på den ene side en system-immanent kritik, der i sagens natur kritiserer indefra og derfor kun på det æstetiske plan og kun delvist – og på den anden side en selvkritik, der kritiserer kunstinstitutionen ’udefra’ og i sin totalitet.
  • 3. For uddybende litteratur om Fluxus, se fx (Kahn, 1993) eller (Higgins, 2002)
  • 4. Diskussionen om hvad kunstværker kan bestå af eller hvad de kan være, samt hvad og hvordan de kan betyde noget udfoldes bl.a. i: Danto, Arthur Coleman (1998). After the end of art: contemporary art and the pale of history. Princeton University Press.
  • 5. Om det musikalske kunstværks grænser og om forholdet mellem avantgarde og æstetisk dogmatik se fx: (Dahlhaus, 1982)
  • 6. For en uddybende introduktion til performancekunst, se: (Goldberg, 2001)
  • 7. Om John Cages begreb om ’Silence’, se bl.a. (Cage, 2004) eller (De Visscher, 1996). Om stilhedens betydning som fravær af kunstnerens intention, se fx (Sontag, 2009). Til inspiration i denne sammenhæng kan også læses (Barthes, 1967)
Opgaver 

Inden timen

  1. Bed eleverne om at lytte til Walkthrough’en og notere så meget de kan om, hvad Mort Aux Vaches Ekstra Extra (MAVEE) handler om. Bed dem om med egne ord at beskrive og klargøre for sig selv, hvad Goodiepal gerne vil og hvad projektet handler om. De må hellere end gerne tage internettet til hjælp. Prøv fx at beskrive:
    1. et musikalsk objekt,
    2. en Snappidagg,
    3. skolebogen.
    4. hvordan løses spillets opgave?
    5. Lyt til Black Heart for Scandinavia – Future Shock og beskriv de forskellige elementer i lydbilledet.
      1. Hvordan lyder musikken? Er den tidssvarende eller er de technoæstetiske lyde og effekter med vilje gammeldags og outdatede?
      2. Er der effekter, der afbryder musikken og talestrømmen? Hvordan lyder de? Hvad er deres funktion?
      3. Prøv at identificere de forskellige former for scramblinger, der er indlagt i lydklippet. Er det nemt at forstå eller er det rodet?
      4. Hvordan er sproget behandlet? Er talen klar og tydelig eller er den også ’krypteret’? Er det til af forstå hvad han siger? Hvad handler det om?
      5. Det kan være en fordel at introducere eleverne til intermedia-begrebet inden deres hjemmearbejde. Det er anvendeligt til at analysere elementerne i MAVEE. Læs evt.http://www.ubu.com/papers/higgins_intermedia.html

I timen

  1. Introducer kort til MAVEE og konteksten, jf. ovenstående tekst
  2. Bed eleverne om i grupper at forsøge at lave deres eget partitur til MAVEE, hvor de så godt som muligt efterkommer Goodiepals anvisninger. Kopier nogle sider fra skolebogen og stil papir, saks lim, tape, tuscher m.m. til rådighed. Meningen er at de – mens de forsøger - skal diskutere hvorvidt det overhovedet er muligt at forestille sig en musik, der ikke foregår i lineær tid. Og i så fald hvordan den skal se ud.
  3. Lad eleverne fremlægge deres partiturer for hinanden, og diskutere de forskellige løsninger med udgangspunkt i partiturerne. Her er det særligt relevant at sætte diskussionen i forhold til afsnittet om perspektiveringer.
Temaer 

Nedenstående temaer er et udvalgt fra kapitlet, som inspiration til at arbejde videre med feltet:
Avantgarde · Futurisme · Notation · Komposition · Selviscenesættelse · Tværæstetik · Konceptuel musik ·

Et bud på en forklaring af nogle af termerne findes på Seismograf.org