Ars Nova Copenhagen søger MANAGER

Ars Nova Copenhagen søger manager med tiltrædelse snarest. Vi forventer meget – og tilbyder til gengæld stor indflydelse på ensemblets udvikling. Dette gælder både den interne organisation/arbejdsgange og realisering af ensemblets kunstneriske og forretningsmæssige potentiale.


Jobbet omfatter markedsføring, strategiudvikling og en lang række ”hands on”-opgaver. Organisationens størrelse betinger, at du er villig til at tage fat på (næsten) alle typer opgaver. Du vil blive omdrejningspunktet i Ars Nova Copenhagens daglige drift og vil indgå i tæt samarbejde med chefdirigent og kunstnerisk leder Paul Hillier, vores producent og bestyrelse – herunder den arbejdende bestyrelsesformand. Vi forventer, at du:


- har erfaring med formidling af klassisk musik


- taler/skriver dansk, engelsk og gerne tysk på forhandlingsniveau


- har erfaring med kunstnerisk projektledelse


Opgaverne vil bl.a. omfatte:


- strategiformulering i samarbejde med bestyrelse og chefdirigent


- deltagelse i sæsonplanlægning og i den løbende kunstneriske sparringsproces med chefdirigent og bestyrelsesformand


- driftsmæssigt budgetansvar og fundraising


- ansvar for internationalt og nationalt PR- og salgsarbejde


- ansvar for publikumsudvikling


- udvikling af professionelt netværk (ensembler, institutioner, medier)


- politisk arbejde for ensemblet


- sekretær for bestyrelsen


- overordnet ansvar for den praktiske tilrettelæggelse af prøver og turnéer


Kontrakten løber i første omgang i 3 år og omfatter 37 timers ugentligt arbejde. Løn og øvrige ansættelsesvilkår efter aftale. Ansøgningsfrist: onsdag 15. september 2010 kl.12. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 20. og 21. september.


Ansøgning med referencer fra tidligere jobs, CV og bilag sendes på mail til bestyrelsens formand John Frandsen på jf@johnfrandsen.eu. Hos ham kan du også hente yderligere oplysninger – tlf. 2687 6226. Desuden henvises til Ars Novas hjemmeside www.arsnova.dk.


ARS NOVA Copenhagen – som i sæsonen 2008-9 rundede de 30 år – har for længst etableret sig som et af Europas fineste vokalensembler. Med en årlig koncertsæson i København, adskillige koncerter i det øvrige Danmark og tilbagevendende turnéer til en lang række europæiske lande, Nord- og Sydamerika og Asien er gruppen i dag mere efterspurgt end nogensinde. ARS NOVAs mangeårige fokusering på tidlig og ny vokalmusik udmøntes i programmer, som enten kan udforske mødepunkter på tværs af århundrederne eller forme sig som detaljerede portrætter af enkelte komponister eller strømninger i en bestemt periode. Det De første to cd’er i en igangværende serie af udgivelser for Dacapo med musik af Heinrich Schütz har modtaget fremragende anmeldelser internationalt, og en CD med musik af den amerikanske komponist David Lang var blandt sidste års modtagere af den amerikanske Grammy Award.