Komponisten Axel Borup-Jørgensen er gået bort. Han var blandt sin generations betydeligste kunstnere med en unik produktion af især kammermusik. Han er dog ikke mindst berømt for sit visionære orkesterværk Marin. Vi bringer et mindeord af pianisten Erik Kaltoft.

Mindeord for Axel Borup-Jørgensen, af Erik Kaltoft

”Indenfor de sidste par måneder har jeg haft adskillige telefonsamtaler med Axel Borup-Jørgensen. Lange samtaler om bl.a. detaljer i forbindelse med arrangementer, der skulle udfolde sig i forbindelse med hans 90 års fødselsdag.

Selvom han havde været syg og var på rekreation, var hans mentale tilstand usvækket, og hans legendariske stædighed fornægtede sig ikke, skønt den altid viste sig i en elskværdig form.

Som så ofte før mindedes Axel vores første møde, som var i forbindelse med et kursus med Alfons Kontarsky, afholdt på Det Jyske Musikkonservatorium hvor jeg var studerende. Det var i 1967 og vort venskab har således varet i 45 år. Men ak, Axel gik bort for kort tid siden og der vil ikke komme nye sider i den erindringsbog vi har delt, og som gennem årene er blevet ret så omfattende.

Axel Borup-Jørgensen var uden tvivl en af landets flittigste koncertgængere – om ikke den flittigste. Og han var aldrig karrig med et par opmuntrende ord efter en koncert, eller et kunstfærdigt indpakket forbehold. Mange gange har jeg nydt hans selskab efter en koncert og har altid beundret hans ungdommelige humør. Kort til smil og med den venlige aura han udstrålede, var han oplivende at være sammen med.

Særligt husker jeg en koncert hvor jeg var solist med Sjællands Symfoniorkester og spillede på samme aften Messians Oiseaux Exotiques og De Fallas Nætter i Spanske Haver. Når blomsterne er fordelt, applausen døet hen og lyset slukket, kan man føle sig ret ensom i en fremmed by. Axel lod sig overtale til en øl bagefter og snakken gik. Det sidste tog til Birkerød var for længst gået og han måtte have en taxa i en sen nattetime.

I midten af 1980erne havde DR i samarbejde med Hollandsk Radio bestilt et værk hos Axel Borup-Jørgensen til ”The Elsinore Players”. Det skulle uropføres i Hilversum med direkte transmission til en lang række europæiske radiostationer.

Vi havde mange prøver med komponisten og den unge dirigent Flemming Vistisen. Da vi var klar og skulle af sted viste det sig at Axel ikke ønskede at overvære begivenheden. Mange bestræbelser blev udfoldet for at få ham til ændre den beslutning, men ingenting hjalp. Hans urokkelige argument var at han ikke kunne bære at sidde blandt publikum og måske observere deres misbilligelse af et værk han havde arbejdet så intenst og længe med.

Værket er efter min mening hans bedste kammermusikværk og bærer opusnummeret 100.

Da Axel Borup-Jørgensen fyldte 70 år, bad koncertforeningen Århus Unge Tonekunstnere mig om at tage ansvar for en portrætkoncert udført af studerende ved Det Jyske Musikkonservatorium. 16 studerende blev involveret og alle havde prøver med komponisten.

Per Dybro Sørensen spillede guitarværker i 1. afdeling og i 2. afdeling var et kontinuum af 7 mindre værker med forskellige besætninger indrammet af de to trioer Mobiler op. 38 og Mirrors op. 63. Jeg havde i et anfald af poetisk overmod kaldt dette indslag ”En nat i den interstellare krystalhule” og det skulle afvikles i mørke – eneste lyskilde var pultlyset på de forskellige destinationer, hvor der blev spillet og sunget. Lyset blev tændt, når det enkelte ensemble startede og slukket når næste overtog, og var indrettet så det afgav et blåligt skær. Meningen var at give rum og stemning til Axels særlig klanglige univers og samtidig undgå applaus mellem stykkerne. Det lykkedes, og de 40 minutter det varede, blev en intens poetisk oplevelse som ydede de forfinede, mindre værker fuld retfærdighed.

Min oprindelige intention var at koncerten skulle starte med en fanfare som Axel havde komponeret til en udendørs begivenhed. Den skulle spilles bagest i salen når publikum var kommet på plads og lyset var slukket, og var tænkt som en ikke programsat overraskelse.

Da jeg præsenterede ideen for Axel, var han helt afvisende og mine ihærdige argumenter og gentagne overtalelsesforsøg faldt til jorden. Han mente det ville være alt for provokerende og at fanfaren slet ikke havde en kvalitet han kunne stå inde for.

Da jeg i 2003 var blevet ansat til at undervise performerklassen på Det Fynske Musikkonservatorium, var det vigtigt for mig at de studerende blev konfronteret med Axel Borup-Jørgensens musikalske verden og eventuelt også ville få mulighed for at møde mennesket bag.

En portrætkoncert blev søsat og Axel kom og arbejdede utrætteligt og inspireret med de studerende i en uge. Alle var opløftede af mødet med denne fuldblodskunstner, der selv i en forholdsvis høj alder (næsten 80 år) var skarp og kompromisløs.

Axel var assisteret af sin datter Elisabet Selin og alt det praktiske fungerede perfekt.

Som så ofte før, havde travlhed op til koncerten ikke givet mulighed for at få noget at spise. Efter koncerten traskede vi rundt i Odenses gader og søgte et spisested der var åbent, men uden held. Vi endte hos SevenEleven og indkøbte junkfood som blev indtaget på hotellet. På trods af de ydre omstændigheder var det et særdeles hyggeligt ”Nachspiel”.

Jeg lukker erindringsbogen nu i bevidstheden om at den altid vil være der, men at der ikke kommer nye kapitler til.”

Erik Kaltoft er pianist med et livslangt instenst forhold til ny musik. Han har bidraget til en lang række cd-udgivelser hos Dacapo-Records.

LÆS OGSÅ: Komponisten Niels Rosing-Schows mindeord for Borup-Jørgensen til Dansk Komponist Forening

Hør Axel Borup-Jørgensens orkesterværk Marin herunder