Boulez, Berio og Berlin

Den store internationale orkesterfestival Berliner Festspiele spiller i den tyske hovedstad 2. til 21. september i år. Komponisterne Pierre Boulez og Luciano Berio er hovednavne på festivalen.

Centrale orkester-, ensemble- og korværker - blandt andet Boulez' berømte Pli selon pli - præsenterer et dobbeltportræt af de to komponister, der begge har haft afgørende indflydelse på det 20. og 21. århundredes kunstmusik.

Berliner Festspiele 2010 byder i øvrigt på musik af Stravinskij, Bartok, Prokofiev, Richard Strauss, Alban Berg, Anton Webern, Berlioz, Debussy, Ravel, Pousseur, Eötvös, Furrer med flere.