Breve om lyd

19. juni 2012

"My favorite sound is the sound of my boyfriend when he comes". SNYK Radio besøgte lydkunstfestivalen FRI LYD, som kunne opleves på Den Frie Udstillingsbygning 8.-17. juni 2012. Vi fangede her den belgiske lydkunstner Stijn Demeulenaere til en snak om hans værk "Soundtracks", som har en helt særlig profil på udstillingen, hvor det meget analogt gennem breve fortæller om en række personers yndlingslyde og vigtigste lydminder.

Brevene opbevares i hver deres lille glaskrukke som et stille arkiv over menneskers forhold til lyde. Nogle breve er helt korte som den forelskede piges kærlighedserklæring. Nogle er hele små personskildringer på baggrund af et vigtigt livsminde i lyd. Nogle indeholder tunge, personlige bekendelser. Nogle vidner om sorg og misbrug. Soundtracks er et tyst, men mangestemmigt lydkunstværk.

Soundtracks er skabt til FRI LYD i samarbejde med SNYK.

HØR MERE: SNYK Radio: Den Fri Lyd

LÆS OGSÅ: Må jeg få et lyd-minde af dig?