SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
14:12
For dem, der ikke nåede at høre ClimaX under topmødet, kommer der en ny lejlighed den 16. januar klokken 14.00 i Nationalmuseets festsal i forbindelse med museets aktuelle udstilling ’Klima’.
Den musikalske del af ClimaX er skrevet af komponisten Pernille Sejlund (f. 1979) for fire sangere, elektronik, tværfløjte og harpe.
Mellem de stemningsfulde satser sætter DR-meteorologen Jesper Theilgaard sine nøje udvalgte ord på verdens aktuelle klimaudfordringer. Forløbet er pingpong mellem musik og ord.
Om værket
ClimaX består af seks korte satser. Titlerne er taget fra de aktuelle klimaproblemer, verden skal håndtere: Time to Reflection, Water-hymn, The sound of Wind.
Jesper Theilgaard taler ud fra klimadebattens grundelementer: Jord, vand, de ekstreme vejrforhold og til sidst håbet om, at vi får bremset klimakatastroferne i tide. Den sidste musikalske sats hedder således Hymn for Peace and Hope.
Medvirkende Jesper Theilgaard, meteorolog og fortæller
Pernille Louise Sejlund, komposition og sang
Johanna Maj Thorning, sang
Rebekka Lewin, sang
Bonnie Denise Christiansen, sang
Christine Christiansen, fløjte
Rosamelia Andersen, harpe
Entré: 50 kroner. Billetter kan købes i forsalg på museet fra den 6. januar eller ved indgangen på koncertdagen.
ClimaX er støttet af COP15 Oplysningspuljen under Udenrigsministeriet.