Skrevet af

ons 20. januar 2010

13:59

Dacapos Music Store er en stor succes

Især de udenlandske kunder har taget rigtig godt imod pladeselskabet Dacapo Records’ netbutik, som åbnede i december med dansk kompositionsmusik som sit speciale.

Salgssuccesen hænger sammen med, at det nu er blevet muligt at købe klassisk musik og ny kompositionsmusik som downloads på samme måde, som man længe har kunnet købe pop eller rock på internettet.

Dacapo Records udgiver dansk kompositionsmusik. Repertoiret spænder fra C.E.F Weyse over Vagn Holmboe til unge danske komponister som Christian Winther Christensen og Jexper Holmen.

I løbet af december måned fordoblede Dacapo Records fra hjemmesiden www.dacapo-records.dk salget af dansk kompositionsmusik.

Udlændinge er særligt vilde med konceptet
Særligt det udenlandske publikum har taget tilbudet til sig og udtrykt begejstring over, at man nu kan købe musik i høj lydkvalitet af danske komponister uden at skulle bekymre sig om porto og forsendelse over landegrænser.

Politiken omtaler Dacapos succes her