Danske mestersangere

Vokalensemblet Ars Nova Copenhagen har høstet mange roser efter deres koncert sammen med Rascher Saxophone Quartet i Nürnberg i den forløbne weekend. Koncertens hovednummer var en uropførelse den amerikanske komponist Shulamit Ran bestilt af festivalen til de to ensembler.

Fra syndefald til holocaust

Det ca. 30 minutter lange værk med titlen 'das was geshah/that which happened' forbinder den gammeltestamentlige fortælling om Kains broderdrab med tekster om holocost i en på en gang poetisk og meget ekspressiv musik.

Mestersangerne fra København

Som Nürnberger Zeitungs anmelder skriver, gjorde det indtryk, "at de københavnske mestersangere ikke bare hører til de førende ensembler indenfor fortolkningen af samtidsmusikken men også redegjorde for dramaturgien i en af de mest krævende motetter af Bach".

Til pølser og fedtemadder på kejserborgen

Efter koncerten havde delstatspræsidenten indbudt til reception i Nürnbergs gamle kejserborg. Her serverede man i sommervarmen pølser og fedtemadder akkompagneret af den gode lokale hvidvin, indtil et tordenvejr af gammeltestamentlig vælde tvang receptionsgæsterne indendørs.

Koncerten var åbningen af 'Internationale Orgewoche Nürnberg', en festvial, som løber over 10 dage hvert år i juni.