SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
15:19
To unge danske komponister, Peter Helms og Rasmus Møldrup, er i år inviteret til at deltage i den Internationale musikfestival ’Fra Avantgarde til Vore Dage’. Festivalen afholdes i år for 20. og sidste gang under temaet: ’Afslutning for Fuld Udblæsning’ og samler mange af de komponister og musikere, der har deltaget i de tidligere år.
Festivalens musikalske koncept gennem alle årene har været opførelser af glemte eller sjældent opførte værker af store komponister fra det 20. århundrede samt nykomponeret musik af nulevende russiske og udenlandske gæstekomponister. Koncerterne spilles af Eremitagens Orkester og solister fra Sankt Petersborgs Filharmoni og Mariinsky Teater.
Festivalen varer fra den 14.-20. marts med koncerter og masterclasses i byens fineste koncertsale. De to danske komponister er blevet bedt om at skrive musik for hhv. strygerorkester og brass-kvintet + slagtøj, der uropføres i koncerter sammen med værker af russiske komponister.

