SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
12:04
Rasmus Zwickis ’Den Sidste Symfoni’ var nok SPOT Festivalens mærkeligste overraskelse. Og ifølge SPOT’s anmelder en livsbekræftende totaloplevelse, der kom ”til at virke som en ventil i den konstante strøm af koncerter”.
Rasmus Zwicki fortæller: ”Jeg komponerer musik med virkeligheden, i virkeligheden. Jeg tænker meget visuelt, når jeg komponerer. Det skal være en historiefortælling, hvor publikum drages igennem flere forskellige stemningsscenarier og desuden bliver udfordret i deres oplevelse af ’en koncert’. Og han tilføjer: ”Jeg er ikke på SPOT for at få en pladekontrakt, for musik som ’Den Sidste Symfoni’ kan ganske enkelt ikke opsamles udelukkende som lyd. Min musik arbejder med mange flere sanser end bare det at lytte.”
Også bloggeren fra JazzNyt blev overrasket, da han troede, at han skulle til at høre 'Hess is More': "Men det var slet ikke Hess is More. Det var komponisten Rasmus Zwicki, der blev præsenteret af SNYK. Han opførte en musikalsk happening på et kvarter, der med konfetti, sæbebobler og vanvidsscener henførte publikum i en tilstand af "hvad fanden var det lige der skete der?"."