Else Marie Pade og Jakob Kirkegaard på STRØM

1. august 2012

Oplev et generationsmøde i dansk elektronmusik med Else Marie Pade og Jakob Kirkegaard. SNYK, Københavns Hovedbibliotek og Strømfestivalen inviterer til en Artist talk 23. august på Hovedbiblioteket under Strøm - Københavns årlige festival for elektronisk musik.

Foredraget vil blive liveoptaget til en SNYK-radio podcast, som herefter vil kunne høres her på siden.

Else Marie Pade (f.1924) var blandt de første pionerer i verden, som seriøst arbejdede med elektronisk musik og musique concrète. I 1950'erne og 60'erne realiserede hun, en omfattende mængde banebrydende værker.

Jakob Kirkegaard (f.1975) skaber sine bemærkelsesværdige værker via brug af reallydsoptagelser. Ved hjælp af uortodokse metoder og optageudstyr, indfanger han sjældne og hidtil ukendte lyde og klange fra et væld af overraskende steder i verden. På mange måder er han Else Maries arvtager og han har da også remixet to af hendes værker. Hør de to samtale om tilgangen til lyd og værk.

--> Tjek det ud på Facebook!

--> STRØM's hjemmeside

--> Københavns Hovedbibliotek

I Musikhuset Aarhus kan du desuden til oktober opleve Else Marie Pade som hovedperson i den poetiske og fascinerende forestilling Glasperlespil, der beskriver hendes møde med Gestapo, hendes liv med Stockhausen, Hesse og Schaefer og hendes rejse ind i den konkrete og elektroniske musiks verden.