En bolsjestribet legeplads midt i smatten

”En kæmpemæssig labyrint og et farverigt bolsjestribet landskab” - sådan beskrives den 6400 m2 store legeplads, som Roskilde Festival i år har reserveret til en lang række kunstneriske eksperimenter.

Disse kvadratmeter danner i løbet af festivalugen, fra d. 3/7- 6/7, et sprudlende alternativ til "festival-smatten", med aktiviteter igangsat af alt fra arkitekter, gamere, street art-kunstnere, lys-alkymister og ikke mindst performance-kunstnere i alle afskygninger. SNYK har talt med performancekurator Gry Worre Hallberg om det auditives betydning og bidrag til performancekunsten på festivalen. 

For første gang i Roskilde Festivals historie er det kunstneriske program samlet på ét sted - et område kaldet ArtZone. Og det er måske, rent strategisk, et godt træk. Tidligere år har den eksperimenterende vrangside af programmet haft mere sporadiske nedslag, forskellige steder på pladsen. Men med dette tiltag markerer festivalen for alvor, hvordan alternative tværkunstneriske projekter og installationer udgør en væsentlig del af festivalens kunstneriske identitet og ambition. ArtZone skaber et fysisk mødested for intet mindre end 2 km stillads, 21 kunstprojekter, 75 frivillige og 150 kunstnere, som i fællesskab lader festivalens kunstprogram tage form. Christina Bilde, talskvinde for Roskilde Festival, udtaler: 

"Roskilde Festival er en gigantisk kollektiv legeplads for innovation og kreativitet. Som festival skaber vi en unik platform og udstillingsmulighed og samtidig udfordrer vi publikum med de nyeste tendenser inden for samtidskunsten (...) Ved at samle det hele i Art Zone sikrer vi, at festivalgæsterne får en spektakulær kunstoplevelse, som appellerer til fællesskabet.”

 

 


 

SNYK har talt med Art Zones performancekurator Gry Worre Hallberg, som har sat særligt fokus på, hvordan vores sanser kan aktiveres gennem vidt forskellige, men beslægtede, performance-kunstneriske tilgange, der alle trækker på den interaktive performancekunst-tradition. En performancetradition som i stadig højere grad væver sig ind i den ny musiks verden, hvor dét at arbejde på tværs af kunstarter, på tværs af sanser og med interaktive præmisser som bærende elementer i dag er reglen - snarere end undtagelsen.

 

 
På billedet: Gry Worre Hallberg. Foto: Julie Johansen.

Hallberg har kurateret de fire performancegrupper  - Lilibeth Cuenca Rasmussen (DK), Savage Amusement (AU/DE), Sisters Hope (DK) ogKatalin Halasz (UK) - og sat dem til at arbejde i installationen "Performance Sense Laboratory". Performancekunstgrupperne har fået tildelt x antal rum i installationen, hvor de hver i sær undersøger hvordan man kan udforske og forstå sanselighedens væsen, ud fra nogle præmisser de selv stiller op. Idéen er at skabe en række intime parallel-universelle rum, som festivalgængerne, der modtages som Human Research Objects af en række performere castet som Evokers, inviteres til at deltage i. Men hvad betyder det egentlig at undersøge "sanselighedens væsen"? Og hvorfor er det nødvendigt?

Hallberg forklarer: 

"Vi har brug for at nuancere vores forståelse af sanseligheden. Det er dét performancekunstnerne i Performance Sense Laboratory forsøger at gøre – at fordybe vores forståelse af det her begreb. Jeg har gennem noget tid udforsket  en idé jeg har om et sanseligt samfund (ed. se også sensuoussociety.org), som et muligt fremtidigt samfund. Vi har imidlertid ikke særlig mange begreber til at beskrive sådan et samfund, da vi endnu ikke har levet det. Derimod har vi et stort begrebsapparat til at forstå, udfolde og beskrive hvor tids logik, som på mange måder forsat er forankret i hhv. Oplysningstidens ideel om en rationale erkendelse af verden og Industrialiseringens opprioritering af økonomisk produktion – for det har vi allerede gennemlevet. Så Performance Sense Laboratory er skabt ud fra en vision om, at udvide vores forståelse af hvad sanselighedens væsen er og derfra kunne bringe det i spil og aktivere det. På sidste års Roskilde festival var sanseligheden også i centrum for performanceprogrammet, som jeg havde samlet i en large-scale performanceinstallation som hed The Velvet State. Her undersøgtes det hvordan indbyggerne i et sanseligt samfund ville være, og i et andet større eksperiment Sisters Academy ved Sisters Hope, som man også kan møde på dette års festival undersøges det hvordan skolen i et sanseligt samfund ville se ud. I Performance Sense Laboratory forsøger jeg at nærme mig kernen af det sanselige ved at få fire i forvejen immersive perfomancegrupper til at undersøge essensen af sanselighedens væsen på hver deres unikke måde og ud fra hver deres fortolkning."

 

SANSELIGHED UDTRYKT I ET SOUNDSCAPE

Dét der gør, at performanceinstallationen ikke bare er fire parallelle værker, men et samlet værk, trods den frihed de fire grupper har til at fortolke hvad sanselighedens væsen er indenfor den overordnede ramme, er ifølge Hallberg, udover The Evokers der faciliterer festivalgæsternes rejse gennem universet, i høj grad lyden. Alle installationens rum vil nemlig blive fyldt ud af det samme soundscape, komponeret af lydkunstner Ulf Rathjen Kring Hansen. Han har, præcis som de andre kunstnere, haft til opgave at undersøge sanselighedens væsen, blot her med auditive som materiale. Som ekstra lag til Kring Hansens soundscape, vil de enkelte performancekunstnere tilføje mere specifikke lyde. 

Hallberg forklarer:

"Lyd er et ekstremt effektivt middel til at skabe den her fornemmelse af immersion, altså, at man bliver "nedsunket" i en anden verden. Lyden gør, at der sker noget med kroppen; den navigerer anderledes, når man bliver nedsunket i rum med et dominerende soundscape. I performanceinstallationen er lyden et element der samler, fokuserer og gør, at der er nogle nye ting der rent socialt bliver tilladt. F.eks. er det okay at man er stille, når der er lyd. Alt i alt, er sounscapet i høj grad medskabende til at samle performancekunstnernes forskellige bidrag og det er et ekstremt vigtigt element i vores Performance Sense Laboratory – og i det hele taget i den her interaktive immersive performancekunst." 

 

KUNSTNERISKE KOBLINGER

Som også fremgår af titlen, er idéen om laboratoriearbejdet dominerende for Performance Sense Laboratory. I følge Hallberg er laboratorietanken en nyttig metode til at spørgsmål til, hvordan man kan eksperimenterende sig frem til nye forståelser, til ny viden om os selv og vores verden. Kan vi koble samfundsmæssige problemstillinger sammen med noget som normalt tilhører kunstens verden - som for eksempel "det sansede"? Og kan vi indenfor kunstverdenen koble det visuelle, det auditive og det kinetiske, altså bevægelsesenergierne, uden at danne kunstige broer? Som Hallberg reflekterende spørger: Hvordan bryder vi de eller så fasttømrede tankesiloer ned, for istedet at lade tanker og sanser flyde ind og ud mellem hinanden? 

 

Er du blevet nysgerrig på nogle af de ovenstående spørgsmål - og skal du på Roskilde Festival i år - så brug en dag eller to i ArtZone, som har åben fra kl.16-22 fra d. 3/7-6/7. Herunder kan du læse mere om de enkelte performancegrupper og i øvrigt kan du udforske ArtZones performanceprogram forinden på sensuous.dk eller på Roskilde Festivals hjemmeside. 

Til de nysgerrige ører er der masser af hente hos SNYKradio, som har sammensmedet et mixtape der introducerer en række af de alternative og eksperimenterende kunstnere, som spiller på festivalens 8 scener.
LYT med HER 

 

AKTIVER DINE SANSER

Udforskning og aktivering af mere sanselige og poetiske former for væren og tænkning, er  kernen i kunstnergruppen Sisters Hope’s arbejde. De to søstre har med Sisters Academy specifikt undersøgt, hvordan man kan fremkalde sanselig og poetisk tænkning inden for uddannelsessystemet, for at undersøge en potentiel mere sansebåret fremtidig skole – og et potentielt mere sanseligt samfund. På Performance Sense Laboratory kan man som festivalgæst komme til at møde en række karakterer – heriblandt “The Sisters”, “The Protector of the Archive”, “The Medicine Woman”, “The Shape-shifter”, “The I”,  “Yndlingen”  og “The S”. Alle aktiverer og udforsker det sansede på forskellige måder, i tæt interaktion med dig som kommer forbi! LÆS mere om de forskellige karakterer HER 

 

Danske Lilibeth Cuenca Rasmussen vil udforske sanselighedens væsen gennem aktiveringen af to værker. Værket Mobile Mirrors  består blandt andet af levende spejlskulpturer, der ‘mingler’ med festivalens gæster. I værket Skin Stripping er performeren iført adskillige lag tøj af imiteret slangeskind. I løbet af en “strip dans” smides ikke kun disse skind-hudlag væk, men også performerens identitet skralles af lag for lag. Spørgsmålet vokser gennem forløbet: hvor går festivaldeltagerens intimitetsgrænse?

Lilibeth Cuenca Rasmussen har tidligere optrådt på Wundergrund Festival. I 2013 opførte hun - iført en gigantisk kjole, skabt af 150 meter farvestrålende stof - forestillingen »Gaia« sammen med Ensemble Lydenskab i Skuespilhusets Røde Rum. Musikken var komponeret af pianist og komponist Pete Drungle. LÆS mere om forestillingen Gaia og Lillibeth HER 

 

Som en del af Performance Sense Laboratory vil Savage Amusement forsøge at aktivere de besøgendes sanselighed ved at lade dem synke hen i eksotiske rum, konstrueret af noget så stofligt som 'textured sound’ og flygtig berøring.  Fra to rum - ét der står spotlight og ét der ligger i skyggen – vil performancegruppen skabe et sted hvor ”den reflekterende vildskab” kan få plads. En zoologisk have, hvor både tæmmede og utæmmede drømme kan boltre sig.

 

Kata Halasz arbejder i krydsfeltet mellem kunst og forskning og i Performance Sense Laboratory vil hun aktivere det såkaldte Champer White. Her vil begrebet ”whiteness” udfoldes og legemliggøres på spektakulær vis. Kan noget så simpelt som ”whiteness” være med til at åbne festivalgængernes sanser, påvirke dem og deres oplevelse af at være i verden?