”Hvordan man får maksimalt ud af de penge, der i dag er afsat til musiklivet i Danmark, ved at få parterne til at arbejde endnu mere ambitiøst og målrettet sammen. Det er den tænkning og den ambition, der vil præge den kommende musikhandlingsplan”, skriver Kulturminister Uffe Elbæk i en kommentar til en af de seneste af en række debatartikler i Dagbladet Information om oplægget til den nye regerings musikhandlingsplan. Vi giver her en oversigt over debattens forskellige positioner.

Enigt musikliv

Debatten kulminerede meget konkret med en høring torsdag den 19. januar i Kulturministeriet mellem ministeren og en række af musiklivets aktører. Et møde som Uffe Elbæk bekskriver med at konkludere, at her ”var det et stort set enigt musikliv, der meldte tilbage, at i lyset af den nuværende økonomiske situation, var det ikke nye penge man skulle gå efter. Men derimod skulle man satse på et langt mere intensivt samarbejde mellem alle aktører på musikscenen.”

Lukket proces

Debatten begyndte i starten af januar med, at flere musikorganisationer kritiserede processen med at udarbejde den nye musikhandlingsplan for at være for lukket. Flere aktører fulgte kritikken op med at beklage, at kulturministeren ved at ville omfordele mellem rytmisk og klassisk genopliver en for længst forladt genreadskillelse i musiklivet og dermed give grobund for skyttegravskrig.

Åben debat på facebook

Uffe Elbæk på sin side lyttede til kritikken og inviterede til omtalte høring 19. februar. Han mente i øvrigt ikke, at han slog til lyd for en generel opdeling mellem klassisk og rytmisk musik, men snarere vil skelne mellem ”historisk” og ”moderne” musik. Han henviser desuden til, at han bl.a. gennem omfattende brug af sin facebookside har gjort meget for at skabe en åben proces.

Samarbejde på tværs af genrer

En lille måneds intens debat synes nu at være nået til en vis enighed om at prioritere samarbejde og nyskabelse på tværs af genrerne. Og det står fast, at ingen af landsdelsorkestrene bliver nedlagt med den nye plan. Hermed er det stadig et åbent spørgsmål, hvordan den økonomiske kabale ender med at blive lagt.

Her under giver vi et resume af debatten, som primært har foregået i Dagbladet Information.

8. januar: Musikorganisationer er skuffede over Uffe Elbæk 

Af: RASMUS BO SØRENSEN, KRISTIAN VILLESEN

Resume: Kulturministerien har lagt op til en bred proces op til vedtagelsen af den nye musikhandlingsplan, men flere centrale aktører oplever ikke at være blevet hørt. Det gælder bl.a. alle genreorganisationerne, hvor kun ROSA har siddet med ved bordet, men alligevel ikke føler sig inddraget i selve arbejdet med planen. Nu er organisationerne så inviteret til en høring 19. februar, hvilket de dog generelt ser frem til med skepsis, dels på grund af den korte tidsramme og dels på grund af den mangelfulde kontakt forud for høringen.

10. januar: Musikere: Elbæk laver skyttegravskrig 

Af: KRISTIAN VILLESEN

Resume: At ville styrke rytmisk musik på bekostning af klassisk musik er udtryk for en gammeldags tankegang, hvor man opfattede de to som hørende til hver deres del af musiklivet. Men sådan har virkeligheden ifølge flere af musiklivets organisationer længe ikke set ud, idet musikere, komponister og organisationer arbejder på tværs af genrer. Konkret er debatten affødt af Uffe Elbæks såkaldte Marshallplan for kulturen, hvor den rytmiske musik foreslås styrket med midler frigjort ved en reduktion i antallet af symfoniorkestre. Ikke blot er skellet mellem rytmisk og klassisk musik i dag en fiktiv grænse i musiklivet, men ved at drage det frem som kardinalpunkt i planen har kulturministeren været med til at skabe splid i et ellers frugtbart samarbejdende musikliv. Uffe Elbæk svarer i en kommentar til artiklen, at han også selv mener, at opdelingen mellem rytmisk og klassisk musik er forenklet. Han foreslår i stedet at skelne mellem historisk og moderne musik.

13. januar: Uffe Elbæk: Alle bliver hørt 

Af: KRISTIAN VILLESEN

Uffe Elbæk imødegår de kritikere, heriblandt musikkens genreorganisationer, der mener, at processen frem mod musikhandlingsplanen har været for lukket. ”Jeg synes, vi har kørt en åben proces omkring musikhandlingsplanen. Vi har holdt flere møder med forskellige repræsentanter fra musiklivet, og der har været en livlig dialog på Facebook og i andre medier. Så set herfra, synes jeg, vi har gjort, hvad vi kunne — og vi har flere gange opfordret folk til at sende deres ideer ind”, siger ministeren. Han mener også, at kritikkerne tager fejl, når de kalder beslutningsprocessen forhastet. ”Det har ikke været forhastet. Der stod i regeringsgrundlaget, at man ønskede at opprioritere den rytmiske musik, så det var en bunden opgave. Og mange er desuden bekymrede, fordi den nuværende handlingsplan er udløbet. Derfor skal den nye ligge klar hurtigst muligt. Men det har ikke været forhastet. Vi regner stadig med at præsentere den nye plan 1. februar, men hvis der er brug for mere tid, så udskyder vi det”, siger Uffe Elbæk. Kritikken har dog medført, at der bliver afholdt en høring 19. januar, hvor en række af musiklivets aktører, heriblandt de organisationer, der har følt sig udenfor, er inviteret. Men uanset hvordan det ender, så vil regnskabet blive gjort op med, at nogen får færre penge, hvis nogen andre skal have flere. Og ”dem, der får penge, bliver glade — dem, der mister penge, bliver kede af det. Det er der ikke noget at gøre ved”, lyder det fra Uffe Elbæk.

16. januar: Musiklivet må ikke svigtes 

Af: Henrik Bjørnum og Stig V.S. Hansen, formand og næstformand i Roskilde Musikforening

Resume: Forfatterne hæfter sig ved, at debatten er præget af den enkelte aktørers tendens til at fremhæve egne kvaliteter på de andres bekostning. De appellerer til, at der i stedet for fokuseres på at diskutere kvalitetssikring i hele musiklivets fødekæde. Ikke mindst i indskolingen gennem folke- og musikskole. De argumenterer for et så højt professionelt niveau som muligt så bredt tilstedeværende som muligt over hele landet for at give alle borgere de bedste vilkår for at møde musik på højeste niveau. Derfor gælder det blandt andet om at sikre landsdelsorkestrenes virke.

17. januar: Mr. Elbæk, tear down this wall! 

Af: THORBJØRN TØNDER HANSEN

Resume: Kulturministeren har med sin opdeling af musiklivet i klassisk og rytmisk lavet en kunstig, politisk konstruktion, som både er skadelig og forældet. Virkeligheden er nemlig, at musiklivet samarbejder lystigt på kryds og tværs af traditionelle genreskel. Mens musiklivet altså for længst har revet muren mellem klassisk og rytmisk musik ned, så har kulturminister Uffe Elbæk trods egne ord om det modsatte bygget den op igen. Hensigten er at styrke det rytmiske musikliv med ekstra 40 mio. kr. om året, som skal findes inden for en uændret økonomisk ramme. Men det er ikke regeringsgrundlagets hensigt med at styrke den rytmiske musik, som kræver, at de styrkende midler skal tages specifikt fra den klassiske musik, det er Kulturministerens egen opdeling, som har skabt den genremæssige omfordelingspolitik. Danmark har imidlertid siden 1970’erne haft et politisk mål om at opløse de formelle grænser mellem rytmisk og klassisk musik og i stedet ”lægge særlig vægt på de nye frembringelser inden for alle genrer”, som der står i det oprindelige udkast til den lov om musik, som i 1976 blev vedtaget i Danmark. Den dobbelte opfordring til Kulturministeren er derfor for det første at lave en musikhandlingsplan, der vil fremme et nyskabende musikliv på tværs af alle genrer, og for det andet at gå i front for større statslig satsning på kultur.

17. januar: Branchefolk: Misvisende tal skævvrider musikdebat 

Af: RASMUS BO SØRENSEN, RASMUS ELMELUND

Resume: Klassisk musik har 2 mia., mens rytmisk musik har 1 mia., er Uffe Elbæks præmis for at ville omfordele støtten fra klassisk til rytmisk. Men tallene, som kommer fra Rambøll-analysen fra 2010, er forkerte, mener Søren Rastogi (DKDM) og Uffe Savery (Tivoli/Safri Duo), for i den klassiske musiks pulje er medregnet 499 mio. til kirkemusik. Og de mener ikke, at kirkemusik skal tælle som klassisk musik. Den bør regnes som en kategori for sig selv, fordi den ikke henvender sig til et publikum som genre, men som funktionsmusik til gudstjenesten, hvor det spiller en underordnet rolle, om der er tale om f.eks. gospel eller Bach. Uffe Elbæk svarer, at det ikke er vigtigt, om den nuværende fordeling er 1 til 2 eller 1 til 1.4 mia., men at det vigtige er, at musikken bliver styrket bredt og samspillet mellem rytmisk og klassisk skal øges. Desuden mener han, at kirkemusikerne med deres primært klassiske uddannelser er en vigtig del af den klassiske musiks fødekæde.

20. januar: Elbæks dilemma

Af: ANITA BRASK RASMUSSEN, RASMUS BO SØRENSEN

Resume: Uffe Elbæk ville nedlægge et landsdelssymfoniorkester for at skaffe 40 mio. ekstra til rymisk musik. Men Venstre og Enhededslisten siger nej, og uden dem intet flertal. Elbæk står nu i et dilemma, for hvordan skaffe penge til den styrkelse af rytmisk musik, som han med regeringsgrundlaget har forpligtet sig til? Og han er endda under pres fra det rytmiske musikliv selv, der føler sig taget som gidsler og ikke vil være ”den stygge ulv”, der æder en del af det klassiske musikliv. Ministeren har politisk forpligtet sig på en plan, som ingen af aktørerne ønsker.

Uffe Elbæk svarer direkte i en kommentar til artiklen: ” Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg var klar til at lave en mere markant prioritering. Men omvendt har jeg også meldt ud fra dag et, at jeg ville vente med at konkludere noget som helt, før det allersidste (af en lang række) dialogmøde med musiklivets aktører var afviklet. På dette sidste møde (der fandt sted i torsdags), var det stort set et enigt musikliv der meldte tilbage, at i lyset af den nuværende økonomiske situation, var det ikke nye penge man skulle gå efter. Men derimod skulle man satse på et langt mere intensivt samarbejde mellem alle aktører på musikscenen. Hvis jeg ikke tog bestik af den udmelding, ville jeg - efter min egen målestok - ikke være min opgave som minister voksen. Så jeg står overhovedet ikke overfor et grimt dilemma. Jeg står derimod overfor at skulle løse en spændende opgave sammen med alle aktører på musikscenen. Nemlig hvordan man får maksimalt ud af de penge der i dag er afsat til musiklivet i Danmark, ved at få parterne til at arbejde endnu mere ambitiøst og målrettet sammen.”

25. januar: Elbæk skaber ikke nye skel

Af: JACOB BRIXVOLD

Resume: Uffe Elbæk skaber ikke skel ved at lave en økonomisk opdeling efter klassisk og rytmisk musik. Han anerkender allerede eksisterende strukturelle skel, som stammer fra uddannelsesinstitutionernes opdeling i klassiske og rymiske musikkonservatorier, samt ansættelsesforholdene for orkestrenes fastansatte klassiske musikere i faste stillinger, mens rytmiske musikere oftest er freelancere. Skellet findes også på institutionsplan, hvor den klassiske musik organiseres af lønnede medarbejdere, og den rytmiske ofte primært af frivillige. Når Uffe Elbæk vil omprioritere dette økonomiske grundlag, vil han derfor tværtimod forsøge at nedbryde de nævnte strukturelle skel, mens modstanderne i debatten søger at bevare disse skel.