Er du SNYKs kommende kommunikationspraktikant?

SNYK søger en kommunikationspraktikant til efteråret 2017 med start 1. september. I efteråret producerer vi bl.a. Københavns store festival for eksperimenterende musik - G((o))ng Tomorrow - så praktikstillingen består af kommunikationsarbejde for både festivalen og for SNYK.

En kommunikationspraktik hos os giver dig stærke kompetencer i kunst- og kulturformidling, strategisk kommunikation og pressearbejde, udvider dit netværk og styrker din viden om den nyeste musik og lydkunst. Du bliver en del af et stærkt team, som har det sjovt og arbejder benhårdt for at udbrede kendskabet til de nyeste toner og lydeksperimenter.

Som praktikant får du blandt andet følgende opgaver: 

  • Formidling af nyheder og projekter indenfor musik- og lydkunstmiljøet i Danmark, herunder artikelproduktion til snyk.dk.
  • Markedsføring (fx PR-events eller Facebook kampagner) og formidling af G((o))ng Tomorrow Festival - Københavns årlige festival for ny, eksperimenterende musik og lydkunst.
  • PR og kommunikationsarbejde - fra kommunikationsstrategiens store linjer til korte opslag på de sociale medier.
  • Assistere ved koncertproduktion og afvikling under efterårets festival.
  • Diverse opgaver på vores festivalkontor og SNYKs sekretariat.

Vi forestiller os, at du:   

  • Brænder for kunst- og kulturformidling.
  • Har et godt skriftsprog med styr på grammatikken.
  • Læser på en relevant videregående uddannelse. 
  • Kan arbejde selvstændigt og fungere godt i et lille team.
  • Er indstillet på at arbejde om aftenen i forbindelse med koncertproduktion.

Praktikperioden er som udgangspunkt planlagt som et forløb fra 1. september til og med 15. december med 30 timer om ugen. Praktikken er ulønnet.

Du er velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Agnete Seerup på agnete@snyk.dk, hvis du har yderligere spørgsmål til praktikstillingen.

Send en kort, motiveret ansøgning inkl. CV til snyk@snyk.dk - senest mandag den 19. juni kl. 12.00

Læs mere om SNYK på www.snyk.dk
og om festivalen på www.gongtomorrow.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!