Fem nye komponister i København

Hvordan lyder fremtidens musik? Det vil fem komponister fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, som netop afslutter deres kandidatgrad, give et bud på. De er gået sammen om at lave en afgangskoncert på torsdag den 23. juni med et udvalg af deres værker. Koncerten foregår i den unikke bygning METRONOMEN, som ligger på den åbne plads Aksel Møllers Have ved Godthåbsvej på Frederiksberg.

Det bliver en koncert med musik der rummer alt fra det intime og meditative over det enkle og melodiske til det ustyrlige og humoristiske. Musikken vil være umulig at sætte i genrebås og eneste sikre fællesnævner er, at al musik er blevet skrevet under komponisternes studietid.

Komponisterne er:

Anders Monrad
Benjamin de Murashkin
Kasper Rofelt
Pernille Louise Sejlund
Peter Helms

Koncerten foregår på METRONOMEN, Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg

23. juni kl. 16-19

 


Vis stort kort