SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
15:30
FIGURA Festspiele er tilbage i weekenden 3.-4. februar med et forrygende show med ny musik og eksperimenterende performance, der blander folkemusik, elektronika og kunstmusik. Det foregår i og omkring det efterhånden navnkundige ny musik-spillested Literaturhaus på Nørrebro.
Den danske folkesjæl under kærlig behandling
Ursula Andkjær Olsen og Peter Bruun åbner ballet 3. februar og tager den danske folkesjæl under kærlig behandling med at deres bud på folkesange anno 2012. De to kunstnere fortæller om arbejdet med sangene efter koncerten. Allerførst i programmet er en smagsprøve på et andet nyt værk af Peter Bruun, Mørkebarn, en musikdramatisk børnegyser med tekst af Cecilie Eken, der har premiere på Teater ZeBU senere på måneden.
Gæste-tableauer og elektronisk folketone
Aftenens andel del og tredje del er en række små musikalske tableauer, hvor du foruden FIGURA skal møde nogle af de gæster, vi har inviteret i år; oplev bl.a. den fabelagtige bratschist Garth Knox opføre sine helt egne folk-inspirerede solostykker Viola Spaces, komponisten og performeren Juraj Kojs’ elektroniske univers med stykket Re-route og norsk folketone af Lars Petter Hagen og Maja S. K. Ratkjes Passing Images.
Byvandring og kirkegårdstur med lyd i
Lørdag eftermiddag indtager FIGURA med gæster området mellem Jægersborggade og Blågårds Plads og skaber en række intimkoncerter i boghandlere, en pladeforretning, en tøjforretning og et bibliotek. Lav din egen lydvandring fra koncert til koncert og oplev byrummet og områdets butikker og caféer på en helt ny måde. Vi har tilrettelagt en stor og en lille tur, der begge ender på Blågårdens Bibliotek. På den store tur kan du også opleve den helt særlige stemning på Assistens kirkegård, idet du med lyd i ørene ledes gennem kirkegården.
Der er begrænset plads til koncerterne, der dog kan gentages efter behov. Der udleveres Ipods m/ høretelefoner ved indgangen til Assistens Kirkegård - husk sygesikringsbevis el.lign.
Se program for lørdag eftermiddag
En aften med ritualer og sprudlende moderne folkemusik
Lørdag aften overlader FIGURA en stor del af scenen til fire af årets gæster, og vi har glædet os meget til at præsentere jer for tre helt unikke programmer. Programmet samler tråden op fra fredag med Passing Images af Maja S. K. Ratkje for fortsætte med Juraj Kojs’ SLOVAKIA, en koncert der blander slovakiske folkeinstrumenter og elektronika i en slags ethno elektroakustika. Lad dramatiske ritualer og kraftfuld musik føre dig ind i en mysterieverden fyldt med fortidens råb og stemmer.
Efter Juraj Kojs kan du opleve den tyske fotograf Volker Gerling og hans fantastiske, levende og meget rørende “Daumenkinos”, små tommelkinos / flipbøger af mennesker og steder, som han har fanget med sit kamera på sin vej.
Aftenen slutter med sprudlende norsk folkemusik med de to talentfulde musikere Frode Haltli og Gjermund Larsen. Med egne numre og nye arrangementer af traditionelle folkemelodier giver de deres helt eget bud på moderne folkemusik.