Fra netmusik.dk til BibZoom.dk

Så er Danmarks nye online musiktjeneste BibZoom i luften. Bag det funky navn gemmer sig et initiativ fra Statsbiblioteket, som i samarbejde med 48 af landets kommuner 1. juli har åbnet for gratis streaming for deres biblioteksbrugere. BibZoom er de danske bibliotekers svar på streamingtjenester som Spotify. BibZoom erstatter samtidig bibliotekernes gamle forum musikbibliotek.dk og downloadtjenesten netmusik.dk.

Ikke for københavnere

Københavns kommune er blandt dem, der ikke tilbyder streaming for deres biblioteksbrugere via BibZoom. Dagbladet Politiken skriver 7. juli, at Københavns Biblioteker frygter, at forbruget kan eksplodere og bliver for dyrt for kommunen. »Det er uklart for os, hvad det vil koste. Og vi har ikke set indholdet, før vi skulle tegne aftalen, så vi stod med et produkt, som vi ikke kendte, og det var ikke rimeligt at bruge borgernes skattepenge på«, siger Trine Ulleriks, biblioteksfaglig konsulent i Københavns Biblioteker, ifølge Politiken.

Ind gennem Statsbiblioteket

Bor man i Københavns Kommune, kan man imidlertid oprette sig som bruger af Statsbiblioteket og logge ind på BibZooms streamingtjeneste derigennem.