SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
Den Frie Udstillingsbygning afholder for første gang en international lydkunstfestival under titlen Fri Lyd. I løbet af ti hektiske junidage vises en bred vifte af lydinstallationer og – performances, hvor lydkunst i gråzonen mellem visuel kunst og lydkunst vil blive vist, afprøvet og udforsket i alle variationer.
Alle installationer er udvalgt af den belgiske kurator Joost Fonteyne og udgør den centrale del af festivalen.
Derudover har Den Frie Udstillingsbygning i tæt samarbejde med SNYK sammensat et varieret liveprogram med nogle af de mest interessante danske og udenlanske navne indenfor lydkunst netop nu.
Heriblandt Rune Søchting på åbningsdagen 8. juni, Fish&fowl med Juliana Hodkinson, Niels Rønsholdt og Scenatet lørdag den 9. juni, og Søs Gunver Ryberg fredag den 15. juni.
Den Frie Udstillingsbygnings ønsker med festivalen at repræsentere et så bredt felt som muligt, og give et nuanceret bud på hvad lydkunst indebærer og hvor forskelligt det kan udtrykkes.
Lydkunsten er en kunstform i hastig fremvækst – det ser man på museer, kunstfestivaler og biennaler verden over. Men hvad kendetegner lydkunsten som genre? Hvilke tendenser og strømninger ser vi indenfor mødet mellem den visuelle kunst og lydkunsten i dag?
Udover at repræsentere aktuelle lydkunstværker afholdes også et seminar med internationale paneldeltagere, der vil diskutere nogle af disse spørgsmål. Som noget helt nyt i Den Frie Udstillingsbygning vil lydkunststuderende arbejde med field-recording i et åbent atelier på stedet under den ti dage lange festival.
LÆS OGSÅ: Må jeg få et lyd-minde af dig?
LÆS MERE PÅ SEISMOGRAF: LYDKUNSTFESTIVAL I DEN FRIE UDSTILLINGSBYGNING