SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
13:46
Hvad er den nordiske tone? Der synes at være en generel enighed om, hvad den er, men også om at man alligevel ikke helt ved, hvad den er. Måske er vi lidt klogere efter HCMF 2011.
I hvert fald gennemsyres festivalen af danske og nordiske ensembler, komponister og musikere. Og der er ingen tvivl om, at der er mange danske og norske samarbejder, der er særdeles frugtbare.
På HCMF er der koncert med den anerkendte norske accordeonist Frode Haltli og Trondheim Soloists. De spiller værker af den norske verdensberømte komponist Arne Nordheim, norske Nils Henrik Asheim og Bent Sørensen.
Bent Sørensens værk hedder It is pain flowing down slowly on a white wall og er skrevet til Haltli. Det er det andet værk, Sørensen dedikerer til Haltli. Et andet samarbejde mellem Danmark og Norge under festivalen er det norske ensemble Cikadas kvartet Point 4, der opfører improvisationer på Bent Sørensens værk Funeral Pocessions.
Endelig er der værket Shadowplay. Den store 15 satsers sammensætning af Sørensen tidligere trioer Schattenlinie (2010) for bratsch, klarinet og klaver; Phantasmagoria (2007) for violin, cello og klaver og Gondole (2010) for violin, bratsch og cello. Her spiller to danske trioer fra SCENATET og Trio Aristos og en norsk trio fra Cikada Ensemble overfor hinanden.
LÆS OGSÅ: Den nye Bent Sørensen i Huddersfield
Nordiske samarbejder på HCMF
Fredag 18 november. Kl. 19
Nachruf af Arne Nordheim, Musica Celestis, Aaron Yay Kernis, It is pain flowing down slowly on a white wall af Bent Sørensen: Frode Haltli og Trondheim Soloists
Chase af Nils Henrik Asheim: Frode Haltli, accordion, Trondheim Soloists
Mandag 21 november. Kl. 22
Point 4, Improvisations on Bent Sørensen’s Funeral Processions: Cikada Point 4, Kenneth Karlsson, Piano / indian harmonium + Bjørn Rabben, perc. Jon Balke, klaver /synth. Ingar Zach, perc.
Tirsdag, 22 november. Kl. 15
Shadowplay af Bent Sørensen: SCENATET, Cikada Ensemble, Trio Aristos
Foto: Trio Aristos (Kaare Viemose)