Islandsk komponistkollektiv tyvstarter SPOR festival

30. april 2012

Lørdag den 5. maj kan man få en smagsprøve på årets SPOR program, når det unge islandske komponistkollektiv S.L.Á.T.U.R. laver en happening i Aarhus. Det sker, når SPOR gæster Spot festivalen.

S.L.Á.T.U.R. arbejder med lyd-eksperimenter, animeret notation og performancekunst, og kollektivet befinder sig i øjeblik på DIVA-residency i Aarhus. Mød op ved Glascontaineren på Godsbanen nu på lørdag kl. 16.00 og få et smugkig ind i S.L.Á.T.U.R.'s univers.

Under overskriften SPEAK UP sætter SPOR fra den 10.-13. maj scene for den nye og grænsesøgende tonekunst – i år med fokus på folkekultur. Se hele programmet på www.sporfestival.dk