SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
16:42
Klassisk onsdag på Kulturvæftet i Helsingør bliver opdateret til det 21. århundrede i næste uge. Her diverterer FIGURA 9. november med Peter Bruuns og Ursula Andkjær Olsens kammeropera MIKI ALONE, Nordisk Råds Musikpris-vinder 2008, og Steingrimur Rohloffs Hit upon for bas og live electronics.
Vandt Nordisk Råds Musikpris
En kvinde i en manege og et intimt orkester. Er hun en cirkusprinsesse, domptør eller selv en dresseret hund? Sangene stammer fra forestillingen MIKI Alone, et stykke musikdramatik om en moderne kvindes liv. Et liv der leves, opleves og overleves i kampen for den uopnåelige balance mellem egne længsler og andres krav. Et skarpt øjebliksbillede af det virtuose moderne kvindeliv. Teksten er skrevet af Ursula Andkjær Olsen og musikken er af Peter Bruun og vandt Nordisk Råds Musikpris i 2008.
Den tredje arm er elektronisk
Komponeret for kontrabas og elektroniske lyde er Steingrimur Rohloffs tiende stykke i den såkaldte ”mixed-piece” genre, hvor man kombinerer instrumentets akustiske lyde med elektroniske lyde. Tydeligvis er der noget der trækker ham i retning af denne kombination igen og igen. For det første er muligheden for så at sige udvide instrumentets rummelighed en af årsagerne – han giver instrumentalisten en tredie arm: Stykket udvikler sig imod en stigende kompleksitet, som solisten aldrig alene ville kunne opnå. Og kompleksitet interesserer Steingrimur Rohloff. Den trækker ham ind i musikken – forsøger at få ham til at dechifrerer den. Et andet aspekt der interesserer Steingrimur Rohloff i HIT UPON er muligheden for at skabe en illusion: han har valgt at lade de elektroniske lyde være temmelige naturalistiske, tæt på instrumentets egne lyde. Derved – i mødet mellem bas og elektronik – er det ikke altid sikkert for lytteren hvorfra lydkilden kommer – er det live-bassen eller elektronikken? Denne tvetydighed er noget, han bevidst forsøger at opnå.
Se mere på FIGURAs hjemmeside