SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
17:30
En workshop, hvor unge komponister arbejder sammen med Århus Sinfonietta, kulminerer med en gratis koncert tirsdag den 24. november klokken 19.30 i Kammermusiksalen, Musikhuset Aarhus.
Workshoppen løber fra lørdag den 21. til tirsdag den 24. november på Det Jyske Musikkonservatorium. De studerende medbringer mere eller mindre færdiggjorte skitser, ideer og fragmenter. Der skal eksperimenters på livet løs, intet er givet på forhånd, og musikken kan bevæge sig mange steder hen.
Rytmiske strejf i kompositionerne En af de studerende har en rytmisk baggrund og forsøger at bringe elementer fra den improviserede musik med ind i sin komposition. En naturlig følge af at konservatoriets rytmiske og klassiske afdelinger i 2007 flyttede sammen i det nye musikhus i Århus.
Unge komponister underviser de endnu yngre I disse år er der grøde i ny musik-miljøet i Århus. Simon Steen-Andersen leder komponistklassen ved konservatoriet og er samtidig i fuld gang med en international karriere, blandt andet som huskunstner i Berlin i 2010 under det velrenommerede DAAD Berliner Künstlerprogramm.
Slagstøjsdocent Henrik Larsen har en meget aktiv studiegruppe for ny musik ved konservatoriet. Og Aarhus Unge Tonekunstnere, AUT, oplever en ny opblomstring.
Foto: Studiegruppen for ny musik opfører et værk af Mauricio Kagel ved konservatoriets årsfest 2009.