Skrevet af

tor 8. april 2010

14:41

Køn og komponist

Statens Kunstfond fortsætter med at sætte fokus på manglen på kvinder inden for komponistområdet, hvor mindre end 1 ud af 10, der søger legater hos Statens Kunstfond er kvinder.

I november 2009 afholdt Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg et seminar ”Køn og komponist” om emnet og i efteråret 2010 lancerer udvalget en komponistpris udelukkende for kvinder.

Ved seminaret blev det bl.a. konkluderet, at der er behov for flere kvindelige rollemodeller, hvis der skal rettes op på den meget skæve kønsfordeling på komponistområdet. Rollemodellerne er nemlig vigtige, når der skal rekrutteres nye kvindelige komponister. Samtidig skal komponistrollen udvikles, så der kommer mere fokus på de kollektive arbejdsprocesser.

Læs mere på Statens Kunstfonds hjemmeside