SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
Torsdag den 4. februar kl. 20 er der en orkesterkoncert i Musikhuset Aarhus, der er bare intet orkester og heller ingen dirigent. I stedet er der placeret mere end 20 højttalere rundt omkring på scenen, i loftet, på balkonerne og flere andre steder. Højttalerorkestret spiller et rigt udvalg af elektronisk musik.
Studerende dirigerer lyden fra mixerpult
Musikken er færdigproduceret i et lydstudie som en ganske almindelig stereo CD. Ved koncerten vil studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium dirigere lyden rundt i salen fra en mikserpult. Musikken vil komme fra skiftende retninger og med skiftende lydstyrke. Det øger musikkens intensitet og udtryk.
Kulminationen på workshop om akusmatisk musik
Koncerten er led i en ugelang workshop i ”sound diffusion”, som konservatoriets professor i elektronisk musik, Wayne Siegel, afholder for sine studerende på DIEM, konservatoriets afdeling for elektronisk musik.
Der er lange traditioner for denne såkaldte ”akusmatiske musik” i både Frankrig, England og Canada, mens traditionen er knap så kendt herhjemme. Ved koncerten er der både mesterværker af Francis Dhomont, Annette Vande Gorne, Francois Bayle, Jonty Harrison og Beatriz Ferreyra men også helt friskbrygget elektronisk musik af de studerende på DIEM.
Kontakt Wayne Siegel for mere info og eventuelt interview på 8713 3777 eller på: ws@musikkons.dk