Langgaard vs. Kirkegaard; Gravsgade 21 i Ribe

Der gemmer sig en helt særlig historie bag værket ’Solàmok’. En historie, som knytter sig både til en spillevende og afdød lydkunstner. En historie, som tager sit udgangspunkt lige netop dér, hvor værket skal give genklang for første gang: I Ribe.

Af Anne Dalby

Nærmere betegnet drejer det sig om hjørnet af Gravsgade og Sviegade i Ribe. Her ligger det hjem, som de to komponister Jacob Kirkegaard (1975) og Rued Langgaard (1893-1952) har delt mellem sig. Et hjem, hvor de har boet sammen, dog forskudt i tid – og i lyd.

Selvom det var helt tilfældigt, at Kirkegaards familie købte det gamle komponisthus i Ribe, skulle det vise sig at have stor betydning for Kirkegaards udvikling som lydkunstner. Igennem hele Kirkegaards barndom og teenageår følte han sig draget af de sagnomspundne historier om komponisten Rued Langgard, som var indlejret i husets vægge og i gaderne omkring. Flere gamle damer fra gaden kunne endda berette, hvordan Langgaard i de senere aftentimer, iført sort kappe og høj hat, plejede at stavre ned ad Sønderportsgade på vej hjem fra Domkirken.

Som en del af Rued Langgaard Festival 2014 i Ribe uropfører Jacob Kirkegaard 'Solàmok’ – et værk hvor Kirkegaard forsøger at høre, hvad Langgaard hørte. ’Solámok' er også titlen på et værk, som Langgaard komponerede tilbage i 1945 i Ribe, men som aldrig blev realiseret. Højst sandsynligt blev det komponeret i netop dét værelse, hvor Kirkegaard tilbragte sin ungdom.

Tv.:’Rued Langgaard 39 år’, Th.: 'Rued Langgaard 13 år'. Fotos: langgaard.dk

Med samme udgangspunkter
I Kirkegaards reaktualisering af ’Solámok’ har han derfor været interesseret i at udforske og åbenbare personen Langgaard og den by, som satte rammen om hans liv. SNYK har talt med Kirkegaard, som netop er hjemvendt fra et ophold i New York som Artist in Residency ved The International Studio & Curatorial Program (ISCP). Han fortæller:

”Langgaard var virkelig en outsider. Og jeg tror, at jeg i min barndom og ungdom kom til at identificere mig med ham. Specielt fordi jeg voksede op i det hus, som han boede i. Hans musikrum var gennem mange år mit værelse. Jeg tror, at jeg har mærket hans musik, hans atmosfære og energi i det rum. For første gang, føler jeg, at jeg har lavet et værk, hvor jeg kommer hjem”.

Et blik på Kirkegaards værkpraksis afslører en dominerende interesse for akustiske fænomener, som oftest enten er uhørlige eller overhørte for det menneskelige øre. Via brugen af diverse sensorer og optagemetoder udfoldes og konceptualiseres materialet til kompositioner, rum, billed- og lydværker. Lydkilderne udgør underjordiske islandske gejsere, forladte radioaktive rum i Tjernobyl, Berlins roterende TV-tårn, grønlandsk hydrosonisk kælven og toner genereret af øret selv. Jacob Kirkegaards værker fører os bag det umiddelbare, og søger derved at udfordre vores opfattelse af os selv og verden omkring os. 

'Solàmok’ bliver en del af denne værkpraksis ved ikke kun at være en æstetisk enhed, men ved også at stå som et redskab til at overkomme de hidtil uhørte elementer, der adskiller ham og Langgaard fra hinanden. Tiden og lyden. Kirkegaard forklarer:

”Mit værk forsøger at høre, hvad Langgaard hørte, når han gik sine natteture gennem Ribes øde gader. Han lavede faktisk også et værk i Ribe, som hed ’Øde Gader’. Jeg har også gået de ture i middelalderbyen sent om natten. Ribe har en vis charme, når lysene slukkes. Så har man byens atmosfære helt for sig selv. Jeg føler mig på mange måder beslægtet med Langgaard.”


Jacob Kirkegaard. Foto: Katinka Fogh Vindelev 

Som det ganske præcist blev beskrevet i magasinet The Wire i en artikel fra 2009, kan Kirkegaards kunstneriske fortolkninger noget særligt. De åbenbarer ikke kun skjulte og glemte fortællinger. ”His work channels also an access to an inner world”, blev det formuleret. Denne påstand bekræftes med et lyt og et blik på hans succesrige værk ’Svævninger’; et intimt og personligt lydværk kombineret af tidligere (og hidtil uudgivne) lydeksperimenter, komponeret i fællesskab med den 51 år ældre elektroniske forgangskvinde Else Marie Pade. ’Solàmok’ tager ligeledes udgangspunkt i Kirkegaards personlige relation til et kunstnerisk forbillede, men på en hel anden vis, end da han arbejdede med Pade. Kirkegaard forklarer:

”Forskellen mellem mit arbejde med Else Marie Pade og Rued Langgaard er, at med Pade arbejdede jeg med tidligere og uudgivne lydeksperimenter. Det gør jeg ikke med Langgaard. Her har jeg fokuseret på at blotlægge de lyde, som må have omgivet ham. Jeg har gået de samme ruter som Langgaard gjorde mellem hans hus, som jo også er mit barndomshjem, og domkirken. Og jeg har siddet på kirkegården og på Slotsbanken om natten, som ham. Jeg har lyttet og prøvet at sætte mig i hans sted.”

En kunstnerisk afprøvning af rejsen mellem fortid og nutid synes således at være en stor del af den virkelighed, som Kirkegaard fletter sammen. Fortidigt materiale reaktiveres i nutiden, og nye fortællinger fødes via deres forbindelser til fortiden.

Kirkegaard: ”Værket kredser også om mig som komponist, hvad jeg hører og har hørt i min egen barndom, samt min egen forestilling om Langgaards væsen og energi. Det handler i virkeligheden om alle de tidsforskudte omstændigheder og forbindelser, som har gjort, at vi som komponister og lydkunstnere er blevet dem, vi er, og har skabt de værker, vi har. Forbindelser som for Langgaard rakte ud mod fremtiden, og for mig rækker tilbage til fortiden. Beslægtelsen. Langgaard vs. Kirkegaard, med samme udgangspunkt; Gravsgade 21 i Ribe.”

’Solàmok’ er komponeret i anledning af Rued Langgaard Festival i Ribe og uropføres i Ribe Domkirke d. 5 september 2014. Værket er bygget på fortolkninger af Langgaards oplevelser af lyden i på kirkegården i Ribe, i gaderne, i Domkirken og Domkirkens tårn. Værket kulminerer med fragmenter af Langgaards ’Bortkørende Tog’ fra ’Strygekvartet nr. 2’ i version for slagtøj og kirkeorgel.

En vandring rundt i værket: Solámok i satser
1. sats: Stormnattens Skygger
'Stormnattens Skygger' er skabt lydoptagelser fra nattens gader mellem Rued Langgaards hjem i Gravsgade 21 og Domkirken, såvel som natteoptagelser fra andre steder i Ribe, som dragede Langgaard ud på sine nattevandringer. F.eks på kirkegården og på slotsbanken. Satsens narrative forløb forbindes med lyden af fodtrin optaget på Langgaards ruter.

2. sats: I Skyggen af en Domkirke
2. sats hedder 'I Skyggen af en Domkirke' og tager udgangspunkt i Ribe Domkirkes egenlyd. Ved at optage nattens ambiente stilhed i kirken og afspille denne lyd tilbage i kirken, mens lyden af kirken bliver optaget igen i lag på lag, vil kirkerummets egne resonanstoner fremmanes og udfoldes i sine dybe såvel som egne høje toner. Disse toner vil resonere i rummet som en tilstand. Langsomt vil tonerne erstattes af lyden fra kirkeorgelet.

3. sats: Solrædsel
3. sats, 'Solrædsel', bevæger sig vertikalt op i kirketårnet. Lyden af det - fra 1696 - gamle urværks dundrende slag danner grundpulsen for denne sidste sats. Fra det næsten uhørbare stiger pulsen fra uret i volume til kraftige tunge brag. Ét minut før kirkeklokkerne ringer spinder tandhjulet og 'Ekstasen' indledes, hvorpå fire slagtøjsspillere placeret i Domkirkens sideskibe, introduceres. Sammen med kirkeorgelet opføres en fortolkning af første minut af Langgaards 'Bortkørende Tog' fra 1918. Opstigningen til værkets lynhurtigt stigende klimaks kulminerer med bækkener og tordenblade samt optagelser kirkeklokkernes ringen.

Epilog: Domkirketårnets top
Epilogen består af morgenoptagelser fra 'Domkirketårnets top'. Solen bryder frem og 'Stormnattens Skygger' er borte. Langgaards skygge flakker over Ribe, 62 år efter hans død.

Om Rued Langgaard Festival


Rued Langgaard Festival er en årlig festival i begyndelsen af september i Ribe med musik af Rued Langgaard og beslægtede komponister fra især det 19. og 20. århundrede. Festivalen præsenterer primært opførelser af musikdramatik eller større orkesterværker fra fortrinsvis den symbolistiske epoke omkring år 1900. Men også kammermusik, korkoncerter og orgelrecitals spiller en vigtig rolle. I kraft af visuel iscenesættelse udviklet i samspil med Ribe Domkirkes arkitektur eksperimenterer Rued Langgaard Festival med at formidle musikken og dens idéindhold på en nutidig måde. LÆS mere HER

 

HVOR: Ribe Domkirke, Torvet, 6760 Ribe
HVORNÅR: 5. september kl. 22.30
KØB billet HER
Tilmeld dig eventet på Facebook HER

 

Lydkunstner og komponist: Jacob Kirkegaard. 
Instrumentering og arrangement i samarbejde med Jens Peter Møller
Perkussion: Mads Bendsen fra SCENATET og Jonas Weitling, Jonas Thygesen og Mads Mortensen fra Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus.
Orgel: Birgitte Ebert

Koncerten opføres i samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium og er støttet af Dansk Komponist Forenings Produktionspulje og Kodas Kulturelle Midler. 

LÆS OGSÅ: Vinylrelease på Jacob Kirkegaard og Else Marie Pades "Svævninger"
LÆS 
mere om Jacob Kirkegaard HER.