SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
11:34
På Kunststyrelsens hjemmeside kan du høre kvinden bag det usædvanlige byvandringsprojekt Electrical Walks fortælle om sit arbejde.
SNYK inviterede Kubisch via DIVA Den tyske lydkunstner Christina Kubisch var i august og september 2009 inviteret til Danmark af SNYK som et led i DIVA-ordningen. Kunststyrelsen hyrede i den forbindelse filmselskabet Contemporary Copenhagen til at lave en tre minutters dokumentar/interview-film om Electrical Walks.
Filmen er nu færdigredigeret og kan ses her.
Om Christina Kubisch
Christina Kubisch er en internationalt anerkendt lydkunstner, som igennem fire årtier har været en pionér inden for feltet. Hun er uddannet komponist og har i den forbindelse udviklet en teknik med elektromagnetisk induktion, som hun bruger i sine værker. Ud over sit eget kunstneriske virke er Christina Kubisch professor ved the Academi of Fine Arts i Saarbrücken og har siden 1997 været medlem af Akademie der Künste i Berlin.
Electrical Walks i København Under sit ophold i Danmark skabte Kubisch en udsædvanlig form for musikalsk byvandring i Københavns elektromagnetiske undergrund. Med et bykort i hånden og et specielt udviklet sæt høretelefoner på hovedet, der opfanger elektromagnetiske felter fra butikkers indgangsalarmer, pengeautomater, lysreklamer, mikrofonsystemer etc., forvandlede byens gemte lydlandskab sig til musikalske lyde, droner, rene toner, finurlige klange og hyletoner. Det var med andre ord ikke optaget lyd i de specialkonstruerede høretelefoner, men en real-time, unplugged sansning af lyde.
Første nordiske version af værket Projektet var en ny version af Kubisch' banebrydende byvandrings-projekt Electrical Walks. Det blev produceret særligt til København i et samarbejde mellem SNYK, Goethe-Institut Dänemark og Jazzkælderen. Projektet har været produceret specifikt til en række byer over hele verden, og København er som nummer 24 i verden den første nordiske by i Electrical Walks-serien.