Lydkunstrejse til Sameland

Lydkunstneren og komponisten Konrad Korabiewski og kunstneren Litten rejser i august mod Sameland i det høje nord. Kunstnerparret rejser i et helt specielt køretøj, en sigøjnervogn fra 1971 med indbygget koksovn. Selve rejsen er en del af kunstværket World Wide Sampler, hvor Korabiewski/Litten i lyd og billede sampler og formidler stemninger fra udvalgte steder i verden.

Det er en slags sanselig guide, et dokumentaristisk rejse værk, der forsøger at opfange sted­ers essens snarere end deres numeriske værdier. Som udtrykker følelsen, stemningen og nuancer som er umulige at gengive i ord, men som sætter betragteren i mental forbindelse med et sted.

Med World Wide Sampler dykker Korabiewski og Litten ned i den Samiske kultur og de regionale nordiske naturfænomener i lyd, billeder og taktilitet for at registrere og forske i stedets særkender. Samiske musiktraditioner (joik), naturens lydbilleder og på samme måde visuelle stemminger, lys, farver, idéer og karakteristika.

Den kunstneriske duo af Multimedie-/billedkunstner Litten og Komponist/audio­visual kunstner Konrad Korabiewski, har i løbet af de sidste to år realiseret flere tværkunst­neriske og nytænkende kunstprojekter.

I øjeblikket er Konrad Korabiewski og Litten ved at lægge sidste hånd på deres seneste fælles værk ‘ PÅVIRKET SOM KUN ET MENNESKE KAN VÆRE’. En hybrid imellem en bog, musik oplevelse, eller indre film. Værket udkommer på Geiger Records september 2010.

www.paavirketsomkunetmenneskekanvaere.dk / http://www.geiger.dk/records/