SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
"Vil du tage dig tid et øjeblik til at genfinde dit minde om en lyd, en lyd som var vigtig for dig?" Den belgiske lydkunstner Stijn Demeulenaere har brug for din hjælp til sin installation Soundtracks, som han er ved at bygge til den kommende lydkunst-festival FRI LYD, som kan opleves på Den Frie Udstillingsbygning i København 9.-17. juni 2012.
Læs Stijn Demeulenaeres forespørgsel herunder (download i høj opløsning)

Håndskrevne breve
Midt i lydens digitale tidsalder beder Demeulenaere om noget så analogt som håndskrevne breve med folks minder om lyd. Brevene skal blive til "et arkiv over erindringer om lyd", fortæller han, og fortsætter:
"Erindringer om lyd som havde betydning for nogen, som ramte dem eller blev bevaret hos dem. Soundtracks vil undersøge hvilke slags lyde som bliver husket, og hvordan de bliver husket. Kan vi genhøre de lyde i vores hoveder, eller kan vi kun erindre situationens omstændigheder; konturen af lyden?"
Vi har lovet at hjælpe med indsamlingen, så vi håber, at rigtig mange vil gribe pen og papir og sende et godt gammeldags brev til:
SNYK
Att: Kristine Bakken (Soundtracks)
Graabrødretorv 16, st.th.
DK-1154 København K