SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
11:14
Nattens måner er et spil, der træder nye veje i et eksperimenterende samarbejde mellem musik, dans, scenografi, lys og fotomontage. Værket er inspireret af digte af den franske lyriker Paul Eluard (1895-1952). Musikken er komponeret af Niels Christian Rasmussen. Nattens Måner kan opleves ved tre koncerter i september i Ålborg, Hjørring og Frederikshavn. I Nattens Måner medvirker 6 musikere, elektronika, 3 dansere, lys, scenografi, kostumer og fotos.
Det anderledes artede
Værkets ide er at skildre mødet mellem 'det anderledes artede': Musikken udføres i et samspil mellem de 6 musikere og moderne elektroniske klange. Det klingende billede møder den visuelle side, tegnet af danserne og ved en lyssætning af opførelsen, der klæder både musikere og dansere ud i farvestrålende kostumer og gengiver hele opstillingen med personer og instrumenter (gonger, klokker m.fl.) som et samlet scenebillede. En fotomontage på storskærm i 'scenens' baggrund vil give sit eget bud på spillets ide.
Der er premiere d. 4 september på KUNSTEN i Aalborg, og yderligere to forestillinger på Vendsyssel Kunstmuseum i Hjørring 11.9. og Sæbygård Slot 13.9.