Nicklas Schmidt i Tivolis Koncertsal

Pavane Extrapolation er titlen på et nyskrevet værk af komponisten Nicklas Scmidt for violin og klaver, der er på programmet 28. juni i Tivolis Koncertsal, når den violinisten Serguei Azizian sammen med pianisten Elena Semishina holder sonateaften.

Nicklas Schmidt er ligesom Azizian uddannet ved konservatoriet i Skt. Petersborg, og det 17 minutter lange virtuose værk er egentlig en bestilling til Sergej Azizians datter Loussine Azizian, som i øjeblikket studerer violin i København.

I forbindelse med hendes indstudering af værket faldt faderen imidlertid pladask for denne nye musik og besluttede at tage den på programmet for aftenens koncert: “Jeg forelskede mig i værket og håber, det kan finde stor udbredelse. Det er ganske enkel god musik."

Foruden Nicklas Schmidt spiller duoen værker af blandt andet Lutoslawski, Sjostakovitj og Schedrin.

Serguei Azizian er kendt i Danmark som Sjællands Symfoniorkesters koncertmester og professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Se omtale af koncerten og hele programmet