Nordic Music Days i Berlin

I år vil Nordic Music Days også tage en tur til Berlin i slutningen af september til Nordlichter Biennale, en festival med fokus på nordisk musik.


Hermed får berlinerne en særlig chance for at opleve et udvalg af programmet Nordic Music Days 2010 - værker og præstationer af danske komponister og ensembler som Andreas Bennetzen, Messer Kvartetten og Pace Percussion Trio.


Nordlichter er resultatet af et tæt samarbejde mellem Nordic Music Days (København) og Radialsystem V (Berlin). Det er tænkt som et forum for kunstnerisk og musikalsk udveksling mellem Tyskland/Berlin og de nordiske lande. Denne ide kommer bl.a. til udtryk i det tyske solistensemble Kaleidoskops fortolkning af værker af norske komponister som Edvard Grieg, Evan Gardner og Ruben Sverre Gjertsen.


Som navnet Nordlichter antyder, er en af de andre hovedtemaer for festivalen at sætte fokus på det særlige skandinaviske lys som en kilde til inspiration for de nordiske komponister og kunstnere/musikere.


Denne idé er sat i spil ved Nordlichter's opvarmningskoncert, hvor de danske ensembler Alpha Trio og Pace Percussion Trio optræder i den spektakulære danske ambassadebygning, efterfulgt af korte interviews med forskellige komponister om temaet lys som en kilde til kunstnerisk inspiration.


Find også Nordlichter på Facebook