SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
15:54
Scenekunstens Udviklingscenter på Odsherred Teaterskole tilbyder nu en ny diplomuddannelse i kulturformidling, der retter sig mod at skabe oplevelser for børn og unge. Oplevelser som kvalificerer nuet for børn og unge, og som kan stimulere de unges lyst til at skaffe sig mere viden.
Blander kunstarterne i vekslen mellem leg og læring
Uddannelsen er internatbaseret og foregår over ca. 14 weekender i løbet af to år. I løbet af uddannelsen vil de studerende blive udfordret i feltet mellem leg og læring inden for og på tværs af kunstarterne musik, film, kulturhistorie, museer, biblioteker, teater, dans, billedkunst og litteratur.
Får ros af kulturministeren
”Jeg er meget tilfreds med, at vi nu får mulighed for at tilbyde en diplomuddannelse i børnekulturformidling", siger kulturminister Carina Christensen. "Det ligger mig meget på sinde, at alle børn og unge i hele landet får lyst og mulighed for at opleve god, kvalitativ kunst og kultur. God formidling af kunst og kultur er helt centralt for, at det lykkes at vække børn og unges opmærksomhed og interesse. Jeg ser frem til, at følge resultaterne af uddannelsen, der forhåbentlig giver os endnu flere kompetente og kvalificerede kulturformidlere”. (Citat fra pressemeddelelse, KUM, 19. juni 2009)
Formidlere inden for alle kunstarter
Målgruppen for uddannelsen er nuværende og kommende formidlere f.eks. museumsformidlere, bibliotekarer, kulturkonsulenter, kulturinstitutioner, kunstnere, scenekunstnere, musikere, pædagoger, lærere – og alle andre områder, hvor formidleren er i kontakt med eller skaber rammerne for egen og andres direkte kontakt med børn, unge og voksne.
Du kan læse meget mere om uddannelsen samt downloade ansøgningsskema på Scenekunstens Udviklingscenters hjemmeside.