Nye navne i Statens Kunstråd

Kulturminister Per Stig Møller har i dag 23. november offentliggjort sammensætningen af det nye Statens Kunstråd, som den 1. april 2011 tiltræder for fireårig periode. Ny formand for Statens Kunstråd bliver billedkunstneren Per Arnoldi. Formand for rådets Musikudvalg bliver komponisten Erik Bach, der siden 2004 har været direktør for Det Danske Institut i Rom.

Komponist og tidligere formand for Dansk Komponist Forening John Frandsen er udpeget som medlem af Statens Kunstråds repræsentantskab. Se listen over alle de kommende medlemmer her.

Kulturministeren udtaler i forbindelse med udnævnelsen: ”Det kommende Statens Kunstråd er sammensat af en række kyndige og kompetente kræfter. Per Arnoldi er en kulturelt bredtfavnende og anerkendt kunstner både her og i udlandet. Med ham som formand får rådet for første gang en kunstner i spidsen. Jeg ser meget frem til at samarbejde med rådet i de kommende år!”

Læs Kulturministeriets pressemeddelelse