Nyt værk af Hans Abrahamsen på Dark Music Days i Reykjavik

19. januar 2012

Hans Abrahamsen er æresgæst i ved dette års Dark Music Days i den fabelagtige Islandske koncertsal Harpa, hvor hans nyeste orkesteværk ”Ten Sinfonias” bliver opført.

På programmet er desuden blandt andet Iannis Xenakis’ storslåede Metastasis og uropførelsen af et nyt værk af den unge islandske komponist Hugi Guðmundsson, som har været elev af Hans Abrahamsen.

Det Islandske Symfoniorkester bliver ved koncerten dirigeret af Ilan Volkov, der har stor erfaring med Hans Abrahamsens musik. Han stod blandt andet i 2005 stod en anmelderrost cd med komponistens orkesterværker, og opførte Abrahamsens Wald på The Proms i 2009.

LÆS OGSÅ: Hans Abrahamsen i Royal Albert Hall

Hans Abrahamsen, der fylder 60 år i 2012, har i mange år været blandt Danmarks mest internationalt profilerede komponister. Så sent som i efteråret 2011 kunne vi herhjemme opleve uropførelsen af et andet orkesterværk af Abrahamsen, nemlig hans Dobbeltkoncert for violin, klaver og strygeorkester.

LÆS OGSÅ: Dansk verdenspremiere på Abrahamsens nye Dobbeltkoncert

Billede: den engelske dirigent Ilan Volkov, som også dirigerer Birmingham Contemporary Music Group