Open Call: ISACS17

Under overskriften "Resonant Worlds" indkalder ISACS17 artikelforslag til den årlige internationale konference for lyd, kunst og kuratering.

Af Mads Emil Dreyer

Konferenceserien ISACS (International Sound, Art and Curating Conference Series) afholdes den 27. september ved kunst- og mediecenteret ZKM i den tyske by Karlsruhe. 

Dette år retter konferencen sig mod lyd, medier og kunst som tværdisciplinære situationer og stiller en række centrale spørgsmål til kuratorens rolle i lydkunst: Er lydkunst-kuratering en post-humanistisk aktivitet? Hvordan undersøger vi bedst lydkunst-kuratering? Hvad eksisterer der af metodologier indenfor lydkunst-kurateringens tværdisciplinære aktiviteter, som opererer mellem teori og praksis?

ISACS efterspørger artikelbidrag inden for en række kategorier, der undersøger forbindelser mellem lyd, kunst og videnskab. Især opfordres ansøgere til at byde ind med artikler, der eksperimenterer med det akademiske format. Det kan bl.a. være i form af kurator-baseret forskning, performativ akademia, lydartikler eller praksisbaserede formater.

Fristen for indsendelse af artikelforslag til konferencen er 1. maj. Skribenter, hvis artikler bliver antaget, får besked den 15. juli, og så er der deadline for færdige artikler den 1. september. 

Læs meget mere om årets tema og ansøgningsproceduren her.

Hvad: ISACS17 - Resonant Worlds
Hvor: ZKM, Karlsruhe
Hvornår: 28.-30. september 2017. Deadline for artikelforslag er 1. maj.