PÅ KANTEN AF KØBENHAVN

30. april 2012

Onsdag den 16. maj præsenterer PÅ KANTEN AF KØBENHAVN et festfyrværkeri af eksperimenterende musik under Knippelsbro. Hør blandt andet den finske elektroniske musiker Vladislav Delay, den britiske cellist og performer Zoë Martlew, danske Thomas Knak og duoen LELE. 

PÅ KANTEN AF KØBENHAVN hedder arrangementet, som vil præsentere københavnerne for ny, eksperimenterende musik i eksotiske rammer. Onsdag den 16. maj står den på koncerter og djs i kajakklubben under Knippelsbro.

Vladislav Delay står i front denne aften, hvor man kan få et unikt indblik i elektroniske lydunivers, der blander glitch, ambient og house. Hans plader er udgivet på elektroniske labels som Raster Noton og Mille Plateaux.

Gå heller ikke glip af den britiske cellist Zoë Martlew, hvis unikke forhold til celloen udstilles i performative rammer i hendes one-woman cabaret.  I de sidste tre måneder har Zoë været artist in residence hos SNYK og Edison S. Endelig vil man denne aften kunne høre danske Thomas Knak og duoen LELE bestående af Linda Edsjö på slagtøj og Jennifer Dill på fløjte.

PÅ KANTEN AF KØBENHAVN løber af stablen onsdag den 16. maj kl. 20.00 under Knippelsbro hos KayakRebuplic. Billetter: 30 kroner – kan købes i døren eller i forsalg her.

LYT TIL REPORTAGEN: SNYK Radio under Knippelsbro PÅ KANTEN AF KBH