SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
Kunstnerresidenscentre, som tilbyder arbejdsophold for kunstnere og kulturarbejdere, kan søge støtte fra Det nordisk-baltiske mobilitetsprogram til stipendier. Ansøgningsfrister 10. februar og 21. april.
Programmet kan give støtte til nordiske og baltiske kunstinstitutioner, som tager imod professionelle kunstnere og kulturarbejdere fra et andet nordisk eller baltisk land.
Residenscentre kan ansøge om penge til stipendier
De residenscentre, som tildeles støtte, får et bidrag til at dække stipendier for to til fire kunstnere. Det er meningen, at stipendierne skal dække rejseomkostninger og ophold i cirka to måneder.
Støtten gives for en periode på to år. Det er residenscentrene, som søger og får støtten tildelt. De udvælger selv efter egne kriterier, hvilke kunstnere og kulturarbejdere, de ønsker at tage imod.
Arbejdsophold for nyskabende kunstnere
Det er en forudsætning for at få støtte, at residenserne driver en regelmæssig virksomhed for professionelle kunst- og kulturaktører, og at de har en udtalt målsætning om at støtte nyskabende kunstnerisk arbejde.
Det er også en forudsætning, at de har kapacitet til at arbejde med flere end én kunstner på samme tid, og at de har et dokumenteret samarbejde med det lokale kunstmiljø.
Sådan ansøger man
Ansøgningen sendes elektronisk. Ansøgningsskema findes på Kulturkontakt Nords hjemmeside. Bemærk at dette er den eneste ansøgningsrunde for støtte til kunstnerresidenscentre i årene 2010-2011.
Mobilitetsprogrammets tidsfrister for ansøgninger i foråret 2010
Mobilitetsstøtte:
13.1 – 10.2.2010
31.3 – 21.4.2010
Kortvarigt netværksstøtte:
3.2 – 10.3.2010
Støtte til residenscentre:
13.1 – 24.2.2010
Støttede residenscentre i Danmark
Støtte er tidligere givet til følgende residenscentre i Danmark: Fabrikken for Kunst og Design, FAIR, i København, Guldagergaard i Skælskør (et internationalt center med speciale i keramisk kunst, håndværk og design) samt galleriet rum46 i Århus.