SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
Komponisten og musiketnologen Poul Rovsing Olsen ville i år være fyldt 90 år, og det markeres med to koncerter i oktober og november.
Det Kongelige Bibliotek byder i Diamanten 3. november med en række kammermusikværker på et unikt indblik i Rovsing Olsens særlige tilknytning til arabisk og indisk musikkultur. Ved denne koncert uropføres også et arabisk-inspireret værk af Peter Bruun.
Forinden kan man også tage til Birkerød, hvor den unge, fremstormende Bruun Hyldig Duo indtager Mantziusgården 21. oktober med musik af Rovsing Olsen.
LÆS ANMELDELSE I POLITIKEN: Fremragende vokalmusik lægger alen til den danske sang
Poul Rovsing Olsen hører til det 20. århundredes mest dannede danske komponister. Inden han døde i 1982 kun 59 år gammel havde han slået sit navn fast ikke bare som komponist, men også med to akademiske grader og et professionelt virke som musiketnolog og jurist. I sidstnævnte funktion var Rovsing Olsen som embedsmand i Undervisningsministeriet manden bag den danske ophavsretlov.
Rovsing Olsens 85 musikværker repræsenterer stort set alle klassiske genrer fra orkester- og kammermusik til balletter og operaer. Som komponist var Poul Rovsing Olsen uddannet efter dansk-fransk musiktradition. Det orientalske og det vestlige bragte han samlet til udtryk i sine egne kompositioner. Han skabte derved et anderledes og meget personligt tonesprog, der var usædvanligt for dansk musik.
Rovsing Olsens livsværk omfatter en række musiketnologiske publikation og pladeudgivelser foruden den musikalske produktion af sange, klaverstykker, kammermusik, orkesterværker, balletter og operaerne ”Belisa” og ”Usher”. Ifølge Poul Rovsing Olsen selv var det hans drøm ”at gøre musikken så direkte som muligt, at bringe den nærmere til tilhøreren”.
En rækker af Poul Rovsing Olsens værker er cd-udgivet på Dacapo Records, hvor seneste udgivelse er fra i år med hans klaverkoncert og andre orkesterværker med pianisten Christina Bjørkøe og Odense Symfoniorkester under ledelse af Bo Holten.