SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
11:17
Hotel Pro Forma søger praktikanter / studerende med kundskaber om og interesse for lyd. Perioden for praktikophold er fra 2. oktober 2011 til 16. december 2011, med mulighed for forlængelse. Ansøgningsfrist 26. august 2011.
Hotel Pro Forma er et af de førende teaterproduktionsselskaber i Europa inden for den eksperimenterende scenekunst. Vores næste store internationale produktion finder sted i 2013 med premiere i København og efterfølgende turne i Europa.
Forestillingen bliver - som alle vores produktioner - en undersøgelse af forskellige fænomener inden for performativ kunst, arkitektur, lys og lyd, perception, brug af nye teknologier samt formidling.
Til forestillingen undersøger de brug af 3D lydteknologi, akustik, auditiv dramaturgi og perception. Et praktikophold giver desuden indblik i Hotel Pro Formas kunstneriske og produktionsmæssige processer.
Forløbets struktur er en blanding af individuelt arbejde og i mindre grupper, visninger og evalueringer. Hotel Pro Formas kunstneriske, tekniske og administrative personale deltager med ugentlige møder. Eksperter udefra indkaldes til ugentligt oplæg.
Har du lyst til at deltage i udviklingen og undersøgelsen af vor næste internationale forestilling? Send en motiveret ansøgning med eksempler på dit arbejde. Mærket ”Latter i mørket 2013” til mail@hotelproforma.dk eller
Hotel Pro Forma
Strandlodsvej 6
2300 København S
Deadline for ansøgning 26. august 2011. Svar ultimo august 2011.
Praktikopholdet er ulønnet.
Læs mere om Hotel Pro Forma på www.hotelproforma.dk