SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
13:02
I oktober 2011 vil Statens Kunstfond for anden gang uddele en pris for et værk af en kvindelig komponist. Formålet med prisen er at skabe øget opmærksomhed om kvindelige komponisters værker i dag. Fristen for indsendelse af værkforslag er 15. september 2011.
Prisen er på 75.000 kr. og gives for et værk inden for dansk skabende kunst, der er komponeret af en kvindelig komponist eller lydkunstner inden for de seneste 10 år. Prisen uddeles i år for anden gang. Sidste år blev den delt mellem to vindere, Ylva Lund Bergner og Rachel Yatzkan.
Forslag til værker indsendes med tydelig angivelse af titel og besætning samt så vidt muligt elektronisk som partitur og/eller lydindspilning (henholdsvis i pdf-format eller som mp3-fil).
Værket / værkforslaget sendes til Statens Kunstfonds Tonekunstudvalg, Kunststyrelsen, H.C.Andersens Boulevard 2, 1553 København V. eller på mail til hanhol@kunst.dk.
Fristen for indsendelse af værkforslag er 15. september 2011.
Vinderværket offentliggøres i oktober 2011.
Foto: Ylva Lund Bergner, den ene af sidste års to vindere af Statens Kunstfonds pris for kvindelige komponister