SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
I Birmingham fik Poul Ruders’ fjerde symfon 7. december sin britiske førsteopførelse, og hermed kulminerede værkets tilblivelseshistorie som coproduktion mellem Dallas Symphony Orchestra, Odense Symfoniorkester og City of Birmingham Symphony Orchestra. Der var dramatik i luften, både før og under koncerten.
LÆS OGSÅ: Poul Ruders' 4. symfoni får britisk førsteopførelse
Dramatik omkring den engelske første opførelse af Poul Ruders’ 4. symfoni.
I sidste øjeblik trådte den danske violinist og dirigent Nikolaj Znaider ind og reddede den engelske førsteopførelse af Poul Ruders' 4. symfoni ”An Organ Symphony”.
Den lettiske dirigent Andris Nelsons som skulle have dirigeret den engelske førsteopførelse af Ruders’ Symfoni med City of Birmingham Symphony Orchestra, måtte i elvte time springe fra, da han skulle være far. Udover Ruders’ symfoni var også Bruckners 7. symfoni på programmet.
Poul Ruders beskriver hændelsesforløbet således: ”Andris Nelsons bakkede ud af projektet i sidste øjeblik af personlige årsager – hans kone skulle føde lige omkring det tidspunkt – så Anton Bruckner og jeg blev efterladt med håret i postkassen.”
Heldigvis kunne Nikolaj Znaider træde til som dirigent, da han ugen før havde dirigeret Bruckner mede DR SymfoniOrkestret. Ruders fortæller videre om det dramatiske dirigentskifte:
Dirigerede udenad
”Men så, mirabile dictu, trådte Nikolaj Znaider ind på scenen og reddede situationen med et imponerende musikalsk overblik og en fuldstændig betagende indlevelse, ikke blot i min fjerde symfoni, men sandelig også i Bruckners syvende, som han dirigerede udenad! Havde Znaider haft mit partitur til indstudering en uge mere, er jeg sikker på han også ville have dirigeret onsdagens opførelse uden noder foran sig på pulten. – At stykkets store og krævende orgelstemme blev spillet med kolossalt overskud og show man-ship af den berømte virtuos Thomas Trotter, gjorde jo kun oplevelsen endnu mere uforglemmelig.”
Først med cykelbud, så med fly
Også på Wilhelm Hansen Musikforlag var der klamme håndflader op til opførelsen.
"På Wilhelm Hansen Musikforlag var vi naturligvis noget bekymrede for den engelske førsteopførelse af Ruders' fjerde symfoni, da vi fik at vide at Andris Nelsons var nødt til at melde afbud i Birmingham.” udtaler Hjarne Fessel. ”Ved lykketræf – og godt hjulpet af et friskt cykelbud – fik vi både partitur og indspilning af symfonien sendt til Znaiders hotel i København før han fløj videre til Birmingham. Ruders selv tog spændt – og lidt nervøs – af sted til Birmingham ugen efter.”
Herefter kunne alle vente på resultatet. Gradvist blev det klart at Ruders og Znaider var et godt match, Hjarne Fessel fortsætter: ”I løbet af ugen tikkede den ene begejstrede SMS efter den anden fra Poul ind på min mobil, og vi kunne alle ånde lettet op over at noget der kunne være gået skidt i stedet gik rigtig rigtig godt!”
Tillykke til Poul Ruders med en stor vellykket udenlandsk premiere og tak og respekt til Nikolaj Znaider for den helt rigtige kampånd.
LÆS OGSÅ: Ruders GRAMMY-nomineret for blændende og vanvittig klaverkoncert
LÆS OGSÅ: HCMF 2011: Toptunet dansk hold overtager UK' ny musik-scene
Her følger uddrag fra de engelske anmelderes reaktioner
”This is an Organ Symphony in name, and also in fact. Certainly not a concerto – the organ writing is never so exhibitionist – it qualifies as a symphony at least in the sense that the instrument is fully integrated into the texture, at times mimicking other instruments or being mimicked by them, at times throwing rhythmic challenges in the face of the orchestra.” David Fanning, The Telegraph
“No note of this 30-minute work seems redundant, and the pacing of the four movements, sometimes building to climaxes of great power, at other times contemplative and quirky, constantly holds the attention.” Christopher Morley, Birmingham Post
“Ruders – who began his musical career as an organist – mostly integrates the instrument with the orchestra using aural sleight-of-hand, so that textures pass seamlessly from one to the other.“ Andrew Clements, The Guardian
Foto: Nikolaj Znaider dirigerer