Søg støtte til dit projekt i maj og juni

Maj og juni blomstrer med ansøgningsfrister, der kan søges af udøvende musikere, komponister og koncertarrangører indenfor ny eksperimenterende musik. Få et overblik her - listet kronologisk.

Af Sif Hellerup Madsen

DJBFA's Produktionspulje

Frist 1. maj kl. 12.00.
Puljen støtter initiativer inden for alle former for musik og lyd, såsom udgivelser, produktion, tværkunstneriske projekter, musik- og forretningsudviklende initiativer fx publikumsudvikling, eksponering, udlandsturnéer, formidling, koncerter, festivaler og forskningsprojekter o.m.a.
Læs mere her.

Statens kunstfond: Publikumsudvikling inden for musikområdet

Frist 1. maj kl 23.59. 
Midlerne kan søges af bl.a. koncertarrangører, spillesteder, professionelle orkestre og ensembler, der har gode idéer til alternative koncertformer og er interesserede i at opsøge nye publikummer.
 
Læs mere 
her.

Nordisk Kulturfond

2. maj kl 23.59.
Fonden støtter projekter, der bidrager til et dynamisk kunst- og kulturliv i Norden, der er mangfoldigt, tilgængeligt og af høj kvalitet. Projektet skal som minimum involvere tre nordiske lande.
Læs mere her.

Statens kunstfond: Komponistaftaler

15. maj kl 23.59.
Fonden støtter komponistaftaler som fx bestillingsværker, huskomponistaftaler, residencies og andre forpligtende samarbejder mellem musikaktører og danske komponister.
Læs mere her.

Dansk Artist Forbund

19. maj kl 12.00.
Udøvende musikere kan søge om tilskud til musikudgivelse, liveoptræden, studierejse, uddannelse indenfor artisternes fag, film/dvd-projekter, vækstlagsprojekter, eksport eller sociale/-humanitære formål.
Læs mere her 

Dansk komponistforening: Komponistmidlerne

1. juni kl 23.59.
Puljen støtter komponisters individuelle, professionelle virke inden for kunstmusik og lydkunst uanset genre. For at kunne søge midlerne skal du være medlem af Koda. Læs mere her.

----------------------------------

Foto øverst: Flora Tosti