Simon Steen-Andersen vinder Rostrum

Danmark løb af med sejren i det internationale komponist-grandprix Rostrum i Lissabon. Simon Steen-Andersen blev vinderen med værket Ouvertures for guzheng og orkester.

Ouvertures er et orkesterværk, der siden premieren i 2008 har opnået berømmelse og stor anerkendelse verden over. Steen-Andersen er dykket ned i det gamle kinesiske instrument guzheng og studeret dets klange og muligheder, og det kan man høre i orkestersatsen. Samtidig har han tilført guzheng'en en ny dimension ved at afsøge dens grænser med den vestlige avantgarde-tradition i baghånden. Resultatet er et forrygende 7½ minut langt værk, hvor kinesisk og vestlig musiktradition møder hinanden på et nyt og hidtil ukendt plan.

Lyt til værket og hør Simon Steen-Andersen fortælle om det og om Rostrums store betydning som afsæt til at få formidlet sin kunst til hele verden: http://www.dr.dk/P2/lyttilnyt/Aktuelt/vinder2010rostrum.htm?nyhedsbrev

Foto: DR