Skræp festivalguide: fire dages free jazz og avantgarde

Skræp festival er fire dage med eksperimenterende koncerter af toneangivende danske og udenlandske musikere på fire københavnske spillesteder. Hør den legendariske free jazz pianist Alexander von Schlippenbach, avantgarde-basklarinettisten Rudi Mahall, psychedelic slow-motion støj fra Distortions Girls og meget andet! SNYK guider til udvalgte koncerter.

Af Sif Hellerup Madsen

Skræp festival finder sted den 22. til den 25. marts på Literaturhaus samt spillestederne KoncertKirken, Mayhem og Stengade i København. Se det samlede program for festivalen her.

Intergalaktisk lyd og installation

Skræp festival starter på Literaturhaus onsdag den 22. marts, hvor du opleve en tværkunstnerisk installation, der blander lyd, sprog og billedkunst. Det er kunstner Doris Bloom samt impro-musikerne Olga Magieres (piano), Kristian Tangvik (tuba) og multiinstrumentalist Jørgen Teller, der står bag. 

Samme aften kan du høre de garvede kræfter i Den Kosmiske Trio spille en koncert med efter eget udsagn “forrygende, flyvende, intergalaktisk” lyd. Trioen består af Pierre Dørge (vokal, elektrisk guitar, småt slagtøj og konkylie), Irene Becker (vokal, keyboard, electronics og samples) og Benita Haastrup (vokal, slagtøj).

Free jazz-sværvægtere

Dagen efter, torsdag den 23. marts, er der både danske og internationale musikalske sværvægtere på programmet, når Koncertkirken slår dørene op for Skræp. Aftenens program byder bl.a. på den anderkendte hollandske kontrabassist og improvisator Wilbert De Joode i selskab med free jazz musikerne saxofonist Lotte Anker, perkussionist P.O. Jørgens og trommeslager Kasper Tom.

Samme aften spiller en af Tysklands vigtigste pianister, Alexander von Schlippenbach, som ud over sin solokarriere også er kendt fra Schlippenbach Trio med Evan Parker og Paul Lovens - samt det europæiske stororkester for free jazz og avantgarde, Globe Unity Orchestra. Du kan i KoncertKirken opleve Schlippenbach i samspil med den legendariske tyske avantgardemusiker Rudi Mahall, kendt som en unik formidler af basklarinetten samt Kasper Tom.


Globe Unity Orchestra - Globe Unity 70 (1970/11/07) 

Fem impro-guitarister og slow-motion støj 

På Mayhem vil du fredag den 24. marts kunne opleve blandt andre FLITZER FIVE, som er et fem mands guitar-impro-band med Jørgen Teller, Lars Bech PilgaardMark SolborgHenrik Olsson og Claus Haxholm. Du kan også høre israelske IDO BUKLEMANs kortfattede og poetiske lydsekvenser med guitar, banjo og slagtøj.

Samme aften spiller Distortion Girls hvad de selv beskriver som: "neverending psychedelic slow-motion noise disco" tilsat minimalistiske trommemaskiner, massiv støjguitar, abstrakt orgel og mørk vokal. Distortion Girls udgav i 2015 albummet Party, som online musikmagasinet Passive/Agressive udråbte til et af årets bedste.  


Distortions Girls / Distortions Girls

Lydaktivisme og performancekunst 

Skræps afslutningsaften finder sted på spillestedet Stengade, hvor du bl.a. kan opleve det eksperimenterende band Electrolux, der mixer performancekunst og musik - samt Goodiepal og Pals - hvor komponist, lydaktivist og techno-troldmanden Goodiepal optræder med musikalske venner.

Skræp festival er arrangeret af komponistsammenslutningen Skræp, der har eksisteret siden 1988 og består af en række erfarne musikere og komponister fra det danske eksperimenterende musik og lydkunstmiljø.

Skræp Festival onsdag den 22 marts kl 19.30 på Literaturhaus. 
Læs mere her.

Skræp festival torsdag den 23. marts kl 19.30 i Koncertkirken.
Læs mere her.

Skræp festival fredag den 24. marts kl 20.00 på Mayhem.
Læs mere her

Skræp Festival lørdag den 25. marts kl 20.00 på Spillestedet Stengade.
Læs mere her

---------------------------

Foto øverst: pressefoto, Skræp festival.