SPOTTING er igen på Københavns Musikteater

12. januar 2012

Københavns Musikteater præsenterer udviklingsforummet SPOTTING 16.-28. januar (mandag-fredag kl. 20 og lørdag kl. 17). SPOTTING er et laboratorium, hvor man kan opleve, udvide og afprøve musikdramatik med leg og improvisation.

Som noget nyt præsenterer Københavns Musikteater i år udvalgte showcases fra gæsteproducenter, som en del af programmet. Fra 26.-28. januar præsenteres derfor både de udvalgte talenters ”Skyld, uskyld og undskyld” og ”Oprør i naturen” med iscenesættelse og manuskript af Charlotte Fich og Solveig Sandnes, der også er komponist på showcasen.

Hun skaber musikbillederne i samarbede med Anders Remmer, der er kapelmester og Søren Bigum på el- og akustisk guitar samt ukulele og med loopvokaler af Disa Jakobs.

Solveig Sandnes en anerkendt sangskriver, musiker og producer hvis karrierede startede, da hun som 22-årig blev medlem af gruppen Lovebites. Hun har i alt udgivet 4 albums og har desuden medvirket som solist på mange andre albums. Hun har turneret flittigt herhjemme og i udlandet og herudover har hun skrevet og produceret musik for en række kunstnere. Blandt aktuelle projekter og samarbejdspartnere det seneste år kan nævnes; Er de sjældne, KonoKone, Trentemøller, Ekko, Party and Lost, Anders Remmer, Taler til Folket, Third Ear og Mikael Simpson.

Se mere om SPOTTING på www.kobenhavnsmusikteater.dk

Abonner på SNYK's nyhedsbrev og få særligt tilbud!