Syntheziserens forfader, thereminen, har spilletid fredag aften på Roskilde Festival

Er du på jagt efter den tværkunstneriske del af Roskilde Festivals program, så hold et vågent øje med Roskilde Festival Arts & Creation program. Her bliver du inviteret ind i et nyskabende og sanseligt parallel univers, der fungerer som spændende ledsager til festivalens musikprogram.

Som del af dette tværkunstneriske program støder du på The Velvet State. The Velvet State er en stor konstruktion specielt skræddersyet til Roskilde Festival - et storstilet interaktivt univers udviklet af performere og arkitekter, formet som en klase af organiske trækonstruktioner i landet mellem Orange Scene og Odeon. The Velvet State består af krydsfiner, og indeholder 13 værelser, en gårdhave, en scene, installationer, lyde og visuals og vil huse omkring 30 performere, som vil indgå i en interaktiv performance-dialog med dig. Det er et kalejdoskop af værelser, beboet af forskellige sanselige former for væren.

The Velvet State åbner sig for dig gennem dit engagement i performancen. Gennem din evne til at dvæle og lyst til at udforske. Den skaber et sanseligt samfund, der fungerer som en sanselig og drømmende ramme for en række performances. Blandt andre performance- og lydkunstner Dorit Chrysler og Baby Dee (US)

SNYK talte fredag aften med The Velvet States kurator og performance-leder  Gry Worre-Halberg, som satte ord på aftenens musikalske indslag:



 

Fredag aften kl. 20.30 tryllebandt de to kunstnere med melankolsk thereminspil, et  flamboyant syntheziser-univers og en udfordrende og eksperimenterende tilgang til den elektroniske musik. 

Se mere HER