Tonya Lemoh genopdager Svend Erik Tarp

Den australskfødte pianist Tonya Lemoh er dykket ned i Københavns Musikvidenskabelige Instituts nodesamling og har fundet en række klaverværker af komponisten Svend Erik Tarp. Frem af mørket kom en lyslevende og sprudlende musikalsk klangverden, som verden nu kan lytte til i Tonya Lemohs cd-udgivelse fra Dacapo Records.

Svend Erik Tarp levede fra 1908 til 1994, og Tonya Lemoh fortæller om musikken:

"Svend Erik Tarp var jævnaldrende med komponister som Herman D. Koppel og Vagn Holmboe, men hans musik er anderledes end deres, fordi den er mere fransk inspireret - mere flydende og mere farverig. Selvom han havde studeret komposition i Tyskland, Østrig og Holland, var Tarps musik mest præget af den musikalske ånd i den franske gruppe Les Six - det vil sige, en brillant, raffinerede neoklassiscistiske stil med strejf af impressionisme." Hun tilføjer, at selvom han var optaget af, at musikken skulle være tilgængelig, kunne han ikke lade være med at eksperimentere, og det gør den spændende, fordi den både har bredde og dybde.

Udgivelsen giver genlyd i medierne, hvor den er ugens cd på P2 her i uge 20, og dagbladsanmeldere er enige om, at her er virkelig tale om en bemærkesesværdig genopdagelse.

Henrik Friis’ anmeldelse i Politiken 12. maj

Interview med Tonya Lemoh på Dacapo Records hjemmeside