SNYK er genreorganisationen for ny kompositionsmusik og anden eksperimenterende musik i Danmark. Vi er landsdækkende og internationalt orienteret.
SNYK - ny musik
Gråbrødretorv 16, st.th.
1154 København K
Tlf. 33 93 00 24
E-mail: snyk(a)snyk.dk
10:48
Oplev blandt andet Carl Michael von Hausswolff, Hanna Hartman, Janek Schaefer og Kabir Carter, når Overgaden tirsdag den 21. og onsdag den 22. september præsenterer internationale lydkunstnere, forskere og kuratorer til lydkunstbegivenheden Transmissions.
Arrangementets titel skal opfattes i den bredest mulige forstand som en handling, der flytter eller forskyder noget fra ét sted til et andet. I relation til lyd knytter ideen om transmission sig ofte til radiomediet, men det kan også referere til mere abstrakte forestillinger om kommunikation og overlevering.
Transmissions har til hensigt at nedbryde grænser mellem akademiske og kunstneriske tilgange til lydkunst, dels ved at flytte det akademiske uden for universitets rammer og dels ved at integrere den akademiske og den kunstneriske tilgang i et fælles program. Transmissions har fokus påopførelse og diskussion af lydkunst og er organiseret af forskningsprojektet LARM i samarbejde med SNYK og Kunstakademiets Nordic Sound Art program.
Transmission foregår på Overgaden – Institute of Contemporary Art, Overgaden Neden Vandet 17, Copenhagen.
Der er gratis adgang begge dage og alle er velkomne.
Transmissions er organiseret af forskningsprojektet LARM i samarbejde med SNYK og Kunstakademiets Nordic Sound Art program.
Se detaljeret program på LARM's hjemmeside: http://www.larm-archive.org/begivenheder/transmissions/